Sidste opdateringer juni 5th, 2022 9:46 AM
Danmarks ”fastkurspolitik” er ikke særlig fast!
Danmarks Nationalbank afslørede i går (den 3.2.), at den i januar har brugt 106,6 milliarder danske kroner på at svække den danske krones værdi. Det er primært sket ved, at Nationalbanken har købt euro for et beløb, der er større end udgiften til tre Øresundsforbindelser.
Flere danske medier, herunder DR, forsøger at forklare, hvorfor dette sker ved at beskrive den såkaldte ”fastkurspolitik”. Men jeg vil komme med dagens afsløring.
Danmarks fastkurspolitik er ikke ”fast”. Det skyldes, at euroen er en flydende valuta, og det betyder, at når euroen devalueres, som tilfældet er i dag, så falder værdien af den danske krone over for andre valutaer. Måske vil nogle af jer tænke: ”Ja, men Tyskland er jo Danmarks vigtigste handelspartner, så de andre valutaer er ikke vigtige for Danmark”. Ja, det er jo det billede, man får, når man lytter til mange af de danske politikere og en stor del af medierne.
Her kommer derfor dagens anden afsløring. Af Danmarks fem største eksportmarkeder har kun ét land euro som sin valuta. Det er Tyskland. De fire andre af de fem største eksportmarkeder er Sverige, Storbritannien, Norge og USA.
Handelen med Sverige og Norge er samlet set større end handelen med Tyskland. Danmarks Statistiks tal for november 2014 viser, at Danmark i november 2014 eksporterede for 9,8 milliarder kroner til Sverige og Norge, der ikke har euro, og for 8,8 milliarder til Tyskland. De sæsonkorrigerede tal giver nogenlunde det samme billede: 9,7 milliarder kr. var værdien af eksporten til Sverige og Norge, og til Tyskland var den 8,5 milliarder kr. (kilde: Danmarks Statistik), og ser man på tal for længere perioder, er eksporten til Sverige og Norge samlet set større end den til Tyskland.
Tyskland med 80 millioner indbyggere køber derfor mindre i Danmark, end 15 millioner svenskere og nordmænd gør. Det er ofte en overset kendsgerning, når danske medier og politikere forholder sig til vores valutapolitik.
Af Danmarks totale eksport er ca. halvdelen med lande, der ikke har euro, og derfor er det ikke en fastkurspolitik, som Danmark fører.
Danmark har bundet kronen til euroen, men uden at Folketinget reelt forholder sig til udviklingen i eurolandene.
120 millioner EU-borgere er truede af fattigdom eller social udstødelse (EU’s egne tal). Eurolandene har i gennemsnit en statsgæld på 90 % af BNP, og EU’s centralbank (ja, jeg nægter at kalde den Den Europæiske Centralbank) har for et par uger siden besluttet, at seddelpressen ud af det blå skal lave euro for 8.500 milliarder kroner indtil september 2016. Det svarer til ca. 255 forbindelser over Øresund. Det er en regulær devaluering af euroen, der er vedtaget, og på grund af kronens bånd til euroen betyder det en devaluering af kronen over for andre valutaer.
Jeg mener, at denne krise for eurolandene delvis hænger sammen med, at landene har euro. Det har været meget skadeligt for landenes økonomier for ikke at tale om deres velfærd. Det er derfor meget heldigt, at et flertal i den danske befolkning ikke lyttede til flertallet af vores politikere før folkeafstemningen om euroen i år 2000. Danmark er i dag en sikker havn, netop fordi vi ikke har euro.
Men den nuværende krise i eurolandene og det, som sker med kronen, burde få ikke mindst medierne til at åbne øjnene lidt mere.
Den såkaldte fastkurspolitik er ikke fast. Vi har bundet en lille stærk valuta til en stor svag valuta med kæmpemæssige problemer. Den danske krone er en sikker havn, når euroen er i krise. Men det vil også få konsekvenser for vores økonomi, at vi så ensidigt kobler os på euroen, og derfor er det på tide, at vi får en debat om Danmarks valutapolitik og om, hvordan valutareserven sammensættes.
Euroen er i krise og den danske krone er en sikker havn . Foto: Danmarks Nationalbank
