Sidste opdateringer juni 5th, 2022 9:46 AM
Dalai Lama kommer til Danmark den 11. og 12. februar og Danmarks regering vil ikke mødes med ham. Danmarks udenrigsminister Martin Lidegaard påstår, at det vil skade Danmarks arbejde med menneskerettigheder i Kina, hvis den danske regering mødes med Dalai Lama. Jeg har ingen forståelse for denne holdning. Det virker, som om Danmarks regering er bange for at føre en selvstændig udenrigspolitik – også når det gælder Kina.
Heldigvis har Institut for Menneskerettigheder slået fast, at regeringens argumentation ikke holder. Bjarne Andreasen, der er leder af instituttets Kinaprogram, har sagt, at instituttet ikke oplevede, at det påvirkede deres arbejde, da tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen i 2009 mødtes med Dalai Lama (Information den 7.2.).
Min uforbeholdne opfordring til regeringen er, at de skal tage sig sammen og vise, at Danmark er et land, der aktivt vil kæmpe for menneskerettighederne. Vi skal være et land, der tør sætte krænkelser af menneskerettighederne på den internationale dagsorden, uanset om krænkelserne finder sted i europæiske lande, USA, Kina eller andre lande. Det gør man ikke ved at stikke hovedet i busken og vente på, at EU har en holdning.
Danmark bør i langt højere grad forsøge at koordinere vores udenrigspolitik med de andre nordiske lande. Hvor ville jeg have haft stor respekt for Danmarks regering, hvis de havde taget initiativ til, at alle fem nordiske udenrigsministre holdt et møde med Dalai Lama!
Mindre kan dog også gøre det. Danmarks regering kan og bør mødes med Dalai Lama!

Lave K. Broch opfordrer regeringen til at mødes med Dalai Lama når han besøger Danmark. Foto: Jeff Richt.
okt 24, 2020 Kommentarer lukket til Tillykke med de 75 år. Vi har stadig brug for FN!
maj 08, 2019 Kommentarer lukket til Er det ikke bedre at reformere EU end at melde sig ud?
apr 08, 2019 Kommentarer lukket til 10 sikkerhedspolitiske visioner for Norden
jan 24, 2019 Kommentarer lukket til Storbritannien er på vej ud EU og EU-toppen vil have mere EU
jun 05, 2022 Kommentarer lukket til God grundlovsdag! Demokrati er ikke en selvfølge!
maj 31, 2022 Kommentarer lukket til Den britiske kontreadmiral Roger Lane-Nott anbefaler et nej
maj 22, 2022 Kommentarer lukket til Vetoretten inden for forsvarsområdet er under pres i EU. Derfor drejer folkeafstemningen sig om suverænitet på forsvarsområdet
maj 19, 2022 Kommentarer lukket til Ny avis om forsvarsforbeholdet – med kritiske stemmer fra centrum-venstre