Sidste opdateringer juni 5th, 2022 9:46 AM
Tillykke med de 75 år. Vi har stadig brug for FN!
Af Lave K. Broch, cand.scient.pol., medlem af FN-forbundet og tidligere informationsmedarbejder for FN’s nordiske informationskontor
De Forenede Nationer (FN) er nu blevet 75 år. Den 24. oktober 1945 trådte FN-pagten i kraft. Det skete på ruinerne af Anden Verdenskrig. 51 stater – heriblandt Danmark – grundlagde FN. I dag 75 år senere er 193 stater medlemmer af FN. Selv om verden ser meget anderledes ud end for 75 år siden, har vi stadigvæk megen brug for FN. Uden FN ville vi ikke have et forum, hvor alle verdens nationer kan være i dialog om miljø og klimaudfordringer, krænkelser af menneskerettighederne eller pandemier, væbnede konflikter og krige. Det ville være langt sværere at finde løsninger til gavn for os alle. Uden dialog med de øvrige nationer er risikoen endnu større for klodens ødelæggelse og menneskers lidelser.
Medlemsstater spænder ben
FN er ikke en fejlfri organisation, og der er meget, som kunne blive bedre. For eksempel er det uretfærdigt, at Indien med over 1,3 milliarder mennesker ikke er repræsenteret i FN’s sikkerhedsråd. Der er også flere eksempler på fejl og dårlig administration, men af og til skyldes det, at FN’s medlemsstater spænder ben for FN. Forud for den jugoslaviske borgerkrig advarede FN’s daværende generalsekretær Javier Pérez de Cuéllar faktisk Tyskland (og EU-landene) imod en hurtig anerkendelse af Kroatien og slog i klare vendinger fast, at det kunne føre til den værst tænkelige krig i Bosnien-Hercegovina (kilde: Uden Kompas af Jørgen Estrup, 2001). Dette var yderst usædvanligt, men Tyskland og de øvrige EU-lande lyttede ikke til advarslen, og desværre fik generalsekretæren ret. Efterfølgende blev FN kritiseret for ikke at have stoppet krigen. Der er mange andre eksempler. Alle stormagter benytter sig af deres vetoret i FN’s sikkerhedsråd for at varetage egne interesser, og dermed svækker de FN’s arbejde. Frankrig har f.eks. svækket FN’s indsats i Vestsahara og forhindret, at FN’s soldater kan overvåge menneskerettighedssituationen i området. Det er derfor vigtigt, at vi i resten af verden følger med i, hvad der reelt er årsagen til, at FN ikke altid er i stand til at gøre det, som er organisationens formål.
Vi må ikke give op
Det er vigtigt, at vi ikke giver op. De nordiske lande kan gøre en stor forskel, hvis vi aktivt arbejder for at forbedre FN og FN’s arbejde. Det er derfor glædeligt, at de nordiske lande agerer sammen i FN på klimaområdet, og det er til fordel for os alle, at de nordiske lande støtter hinanden, når et nordisk land kandiderer til FN’s sikkerhedsråd.
Norden spillede en central rolle i FN’s kamp mod apartheid i Sydafrika. Det var noget, som Nelson Mandela aldrig glemte. FN’s rolle under den kolde krig var også afgørende for hele kloden. I dag er der fortsat udfordringer og vi har stadigvæk alle et ansvar. John F. Kennedy sagde engang: “The only thing necessary for the triumph of evil is for good men to do nothing” (Det eneste, der er nødvendigt for den ondes sejr, er, at gode mennesker ikke gør noget). Hvis vi ikke gør, hvad vi kan for at skabe et globalt retssamfund, for at skabe fred, for at forsvare menneskerettighederne og for at skabe bæredygtig udvikling, så er der stor risiko for, at det også rammer os i Danmark. Det er således vigtigt for alle lande i verden, at de 17 verdensmål om bæredygtig udvikling bliver opfyldt. FN har desuden en helt central rolle, hvis vi skal undgå en global klimakatastrofe. Der er derfor god grund til, at vi ønsker hinanden og FN et stort tillykke med de 75 år. FN har gjort og gør en stor forskel. FN længe leve!
