Sidste opdateringer juni 5th, 2022 9:46 AM
Nationalbankdirektør Lars Rohde mener, Danmarks interesser er bedst tjent ved en dansk indlemmelse i EU’s bankunion. Jeg er helt og aldeles uenig.
At give EU magt over vores banker vil svække vores demokrati og kan ende med at koste os dyrt.
Mange af EU’s banker er oppustede. Det gælder ikke mindst Deutsche Bank.
Deutsche Bank, der er Tysklands største bank, har en “leverage ratio” på kun godt 2 pct., hvilket giver en gearing på næsten 50.
På almindeligt dansk betyder det, at bankens samlede aktiver (udlån og andre placeringer) er 50 gange større end dens egenkapital. Den amerikanske finanskoncern Lehman Brothers havde til sammenligning en gearing på 33, da den gik fallit og udløste den globale finanskrise i 2008 (Notat den 30. januar 2015).
Jakob Vestergaard, forsker ved DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier), har skrevet tre rapporter om de europæiske bankers tilstand. Konklusionen er bl.a., at EU’s banker mangler egenkapital. Det gælder især for banker i EU’s kernelande såsom Tyskland, Frankrig og Holland.
At melde Danmark ind i EU’s bankunion, hvor danske banker skal støtte EU’s kriseramte banker, og hvor banker som Deutsche Bank mangler likviditet, er en meget dårlig ide. En øget udgift for danske banker vil i realiteten betyde, at vi borgere kommer til at betale. Det kan godt være, nationalbankdirektør Lars Rohde mener, det er fornuftigt, men det kan jeg slet ikke se.
Jeg kan i stedet godt forstå, at Sverige og Storbritannien har takket nej til EU’s bankunion.
Det bør Danmark også gøre!
—————————————————————–
Her er link til artikel fra Notat: http://www.notat.dk/artikler/2014/europaeiske-storbanker-puster-sig-op-vaerre-end-lehman-brothers-2008
Her er link til de ovennævnte tre rapporter skrevet af seniorforsker Jakob Vestergaard fra DIIS: http://www.diis.dk/node/4621
mar 05, 2019 Kommentarer lukket til Ja til folkeafstemning om EU’s bankunion
jan 31, 2019 Kommentarer lukket til EU begrænser den politiske kampplads
dec 08, 2018 2
nov 23, 2018 Kommentarer lukket til De danske EU-forbehold er under angreb. Men vi skal ikke give EU mere magt. Vi skal tage magten tilbage!
jun 05, 2022 Kommentarer lukket til God grundlovsdag! Demokrati er ikke en selvfølge!
maj 31, 2022 Kommentarer lukket til Den britiske kontreadmiral Roger Lane-Nott anbefaler et nej
maj 22, 2022 Kommentarer lukket til Vetoretten inden for forsvarsområdet er under pres i EU. Derfor drejer folkeafstemningen sig om suverænitet på forsvarsområdet
maj 19, 2022 Kommentarer lukket til Ny avis om forsvarsforbeholdet – med kritiske stemmer fra centrum-venstre