Sidste opdateringer juni 5th, 2022 9:46 AM
Af Lave K. Broch, 1. suppleant til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU
Den 26. maj skal vi vælge Danmarks medlemmer af EU-parlamentet. EU-tilhængere vil formentlig påstå, at EU er en kampplads på linje med kommuner, regioner og Folketinget. Det lyder umiddelbart fornuftigt. Problemet er bare, at det ikke passer.
EU er ikke en politisk kampplads, som vi kender det fra de hjemlige arenaer. EU begrænser den demokratiske kampplads. Det er derfor på tide, at vi tager magten tilbage og vi skal i hvert fald ikke give EU mere magt.
Jeg er varm tilhænger af internationalt samarbejde, men jeg er også tilhænger af demokratiet og derfor kan jeg ikke støtte EU. Jeg har heller ingen forståelse for, at flere af Folketingets partier vil give EU endnu mere magt.
For det første er kamppladsen i EU begrænset af EU’s traktatgrundlag – Lissabontraktaten. Det betyder, at en så simpel ting som EU-parlamentets rejsecirkus mellem Bruxelles og Strasbourg ikke kan afskaffes, selvom stort set alle danske politikere ønsker det. Danmark er også nødt til at støtte atomkraft, selv om vi som land har besluttet, at det er noget, som vi ellers ikke vil have. Traktaten slår også fast, at det er EU-domstolen, der skal have det sidste ord i tolkningen af EU-lovgivning og EU-traktaten, heriblandt sager om EU’s indre marked. Det betyder, at tolkninger om, hvem der har ret til dagpenge, SU og børnecheck ligger i hænderne på EU-domstolen.
Når EU begynder at blande sig i, hvornår borgere fra andre EU-lande f.eks. skal have dagpenge i Danmark, så er det et kæmpemæssigt problem for vores demokrati og for den nordiske velfærdsmodel. Der er således en række områder, som vi ikke længere selv kan bestemme over, fordi EU’s traktatgrundlag og EU’s indre marked har begrænset den politiske kampplads. Konsekvensen er, at det ikke længere er muligt for de folkevalgte politikere at ændre på lovgivningen inden for vigtige områder af dansk politik. Demokratiet er dermed alvorligt svækket.
Et andet grundlæggende problem med den såkaldte kampplads i EU er, at inden for de områder, hvor de folkevalgte politikere stadig har kompetencer til at vedtage love, men hvor EU-lovgiver, så har folkevalgte ikke retten til at stille lovforslag. EU-kommissionens monopol på at stille lovforslag i EU er i klar modstrid med de tanker, der ligger til grund for det danske folkestyre. Danmarks medlemmer af EU-parlamentet kan kun lave ændringsforslag til EU-kommissionens forslag. Den politiske kampplads blev desuden yderligere begrænset, da Danmark tiltrådte EU’s finanspagt i 2012. Det har ført til, at Danmark er nødt til at have en budgetlov, som betyder, at der skal fastlægges et loft over serviceudgifterne i kommuner og regioner. Finanspagten kræver automatiske sanktioner over for kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer. Ved en ny finanskrise sætter budgetloven en meget snæver grænse for, hvor mange penge der kan bruges på at reducere arbejdsløsheden.
Danmarks regering har nedsat et udvalg, der skal forholde sig til, om Danmark skal med i EU’s bankunion. Udvalget vil komme med sin konklusion efter EU-parlamentsvalget. En dansk indlemmelse i EU’s bankunion vil betyde, at vi overfører magt til EU og desuden til en del af EU, hvor vi ikke har indflydelse. Det er derfor glædeligt, at der i Folketinget er flertal for en folkeafstemning. Men hvis Danmark indlemmes i EU’s bankunion, vil den politiske kampplads blive endnu mere begrænset, for så vil tilsynet med de danske pengeinstitutter og realkreditinstitutter overgå til ECB, og det vil være en euromyndighed (Den Fælles Afviklingsinstans), der træffer afgørelse om, hvorvidt et dansk penge- eller realkreditinstitut skal lukke. Det betyder altså, at eurolandenes organer kan lukke danske storbanker, f.eks. Danske Bank, Nykredit og Jyske Bank, uden at vi fra dansk side deltager i afgørelsen. Det er for mig helt og aldeles ubegribeligt, at nogen dansk politiker kan synes, at det er en god idé at deponere magt på bankområdet i Danmark i hænderne på eurolandene.
EU’s centralisering af magt er nødt til at stoppe. Vi bør og skal samarbejde internationalt, men vi må aldrig afvikle demokratiet og den politiske kampplads.
Ja til samarbejde og demokrati – Nej til EU-staten!
Dette debatindlæg blev bragt i Christianshavneren, nr. 1. Februar 2019
mar 28, 2022 Kommentarer lukket til Ja til en fair folkeafstemning om forsvarsforbeholdet
maj 22, 2019 Kommentarer lukket til Regeringen fifler med forsvarsforbeholdet: Støtter EU’s forsvarsfond med 1,9 milliarder kroner
maj 08, 2019 Kommentarer lukket til Er det ikke bedre at reformere EU end at melde sig ud?
mar 05, 2019 Kommentarer lukket til Ja til folkeafstemning om EU’s bankunion
jun 05, 2022 Kommentarer lukket til God grundlovsdag! Demokrati er ikke en selvfølge!
maj 31, 2022 Kommentarer lukket til Den britiske kontreadmiral Roger Lane-Nott anbefaler et nej
maj 22, 2022 Kommentarer lukket til Vetoretten inden for forsvarsområdet er under pres i EU. Derfor drejer folkeafstemningen sig om suverænitet på forsvarsområdet
maj 19, 2022 Kommentarer lukket til Ny avis om forsvarsforbeholdet – med kritiske stemmer fra centrum-venstre