Sidste opdateringer februar 17th, 2019 11:20 AM
Hvorfor er EU-militariseringen ikke god for verden?
Af Lave K. Broch, 1. suppleant til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU
Den tyske kansler og den franske præsident har foreslået, at EU skal have sin egen hær. Den tyske forsvarsminister siger, at EU allerede er i gang med at opbygge en hær. En EU-kommissær har foreslået, at EU også skal have sig egen militære rumstyrke. Den franske finansminister siger, at han ønsker et EU-imperium. Jeg kan kun sige én ting om dette. Jeg er 100 % imod EU’s militarisering,. De nordiske lande bør gå en anden vej.
Da jeg som teenager læste Maastricht-traktaten blev jeg overbevist om, at jeg måtte engagere mig imod EU. Jeg kunne ikke støtte, at vi afgav mere magt til et system, der var udemokratisk, og jeg var især imod, at EU skulle have en militær side.
Min far og morfar var under anden verdenskrig officerer i henholdsvis Danmark og Norge. De overlevede fordi de kunne flygte til Sverige.
Min families krigsoplevelser har påvirket mig. Jeg ønsker, at vi skal lære af historien. Vi bør se andres fred og sikkerhed, som en forlængelse af vores egen.
Men hvorfor være imod EU’s militarisering? Har EU ikke skabt fred i Europa og modtaget Nobels fredspris? Og vil det ikke være godt, hvis EU kan lave egne fredsoperationer? Og kan EU ikke blive til et positivt modspil til USA?
For det første køber jeg ikke påstanden om, at freden alene er EU’s skyld. Kombinationen af krigstræthed, samarbejde og især demokrati har spillet en stor rolle for hvorfor der har været fred i det meste af Europa siden anden verdenskrig.
For det andet, så var tildelingen af Nobels fredspris til EU meget kontroversiel. Den norske fredsbevægelse protesterede, og sydafrikanske Desmond Tutu og to andre modtagere af Nobels fredspris kom med en skarp kritik. De henviste til, at EU’s sikkerhed baserer sig på “military force and waging wars rather than insisting on the need for an alternative approach.” (www.dailymail.co.uk den 30/11 – 2012). EU’s militarisering er gammel vin på nye flasker.
For det tredje er der ingen grund til, at EU skal udføre fredsoperationer, som FN kan udføre. Det er langt bedre at støtte freden gennem FN. Det skyldes, at stort set alle verdens lande er med i FN, så der er mindre risiko for, at en enkelt nation eller gruppe af nationer misbruger FN’s fredsoperationer til at varetage egne interesser på bekostning af den egentlige opgave. Frankrig har desuden alt for mange gamle interesser med i kufferten, og dem skal vi ikke have noget med at gøre.
For det fjerde ser det ikke ud til, at EU bliver til noget positivt modspil til USA. For begge parter sætter alt for ofte egne interesser først – selv når det er til skade for freden. Tænk blot på: 1) EU’s terrorstempling af de tamilske tigre, der medvirkede til at ødelægge den norsk faciliterede fredsproces i Sri Lanka, 2) EU-landenes anerkendelse af Kroatien på et tidspunkt, hvor FN’s generalsekretær i meget klare vendinger advarede, at det ville føre til den værst tænkelige krig i Bosnien & Hercegovina og 3) EU’s fiskeriaftaler med Marokko, der inkluderer Vestsahara, og underminerer FN’s arbejde for fred i Vestsahara.
For det femte støtter EU gennem EU’s forsvarspolitik en våbenindustri, der sælger våben til regimer, der vedvarende krænker menneskerettighederne. Det er ikke teori, men virkelighed for de mennesker, der bliver dræbt eller sårede af våben producerede i EU. F.eks. er den franske præsident ligesom USA’s præsident glad for at sælge våben til et land, som Saudi Arabien, der ifølge FN har begået krigsforbrydelse i Yemen.
Danmark bør derfor fastholde forsvarsforbeholdet. Vi skal aldrig støtte EU’s militarisering. Men jeg ser gerne, at de nordiske lande styrker det forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde til gavn for os selv og verden.
Ja til fred, forsvarsforbeholdet og FN – Nej til EU-staten!
(Dette indlæg er bragt i Dagbladet Arbejderen den 6. februar 2019)
