Sidste opdateringer juni 5th, 2022 9:46 AM
Folkeafstemningen drejer sig om suverænitet inden for forsvarspolitikken. Stem nej!
Af Lave K. Broch, cand.scient.pol. og medlem af Folkebevægelsen mod EU’s landsledelse
Folkeafstemningen den 1. juni har betydning for hvor magten over forsvarspolitikken skal ligge. Allerede nu er der hjørner af det, som forsvarsforbeholdet dækker, der er overstatslige, og der er et klart pres på vetoretten – både fordi EU-kommissionen, Tyskland, Frankrig og Italien lægger op til traktatændringer, som vil betyde, at vetoretten fjernes inden for sikkerheds- og forsvarspolitikken og fordi der i EU’s stategiske kompas lægges op til tilbageholdenhed angående brug af vetoretten. Derudover ser det ud til, at løftet om en ny folkeafstemning, hvis der kommer en overstatslig EU-hær, ikke er juridisk bindende. En afskaffelse af forsvarsforbeholdet er derfor en glidebane i retning af suverænitetsafgivelse inden for forsvarsområdet. Et nej er derfor den bedste garanti for at magten over forsvarspolitikken forbliver i Danmark.
EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen har allerede meddelt, at hun gerne vil ændre EU-traktaterne, som udgør det juridiske fundament for EU, og hun bakkes op af flere regeringer i EU bl.a. Tysklands, Frankrigs og Italiens regeringer. Den danske regering er imod (kilde: https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu-spidserne-aabner-aendre-den-faelles-forsvarspolitik-men-regeringen-siger-blankt ). Men den danske regering har allerede accepteret EU’s stategiske kompas, hvor der også lægges op til tilbageholdenhed med at bruge vetoretten. Det er det som kaldes “konstruktiv afståelse”. Det betyder, at man ikke blokerer for en beslutning når man er imod noget, som flertallet i EU ønker at gennemføre inden for sikkerheds- og forsvarspolitikken. Landet, der benytter sig af konstruktiv afståelse hæfter dog politisk og økonomisk selv om den pågældende regering ikke har støttet forslaget.
I EU’s strategiske kompas står der:
”Mere generelt må vi også arbejde for større fleksibilitet i vores beslutningsproces uden at gå på kompromis med den politiske og finansielle solidaritet. Vi vil derfor udnytte det potentiale, der findes i EU-traktaterne, herunder konstruktiv afståelse. ” (side 14 i EU’s strategiske kompas).
Danmarks regering har altså allerede accepteret denne tilbageholdenhed med at bruge vetoretten inden for sikkerheds- og forsvarspolitikken. Det er en retræte, som har svækket Danmarks forhandlingsposition når EU-kommissionen, Tyskland, Frankrig og Italien nu vil have en overstatslig sikkerheds- og forsvarspolitik.
Allerede nu er der desuden hjørner af det som dækkes af forsvarsforbeholdet, hvor beslutninger træffes med flertalsafgørelser, og hvor der således ikke er en dansk vetoret.
De områder, hvor EU allerede nu træffer afgørelser med flertalsafgørelser inden for forsvarsområdet er:
- Den finansielle forvaltning angående af en fond til hastefinansiering af civile og militære operationer (TEU art. 41).
- Statutten for EU’s forsvarsagentur samt hjemstedet og de nærmere bestemmelser for agenturets drift (TEU art 45).
- Etablering, medlemskab og fratagelse af medlemskab angående det militære integrationssamarbejde Permanent struktureret samarbejde (PESCO) (TEU art. 46).
Denne folkeafstemning drejer sig derfor utvivlsomt om suverænitetsafgivelse.
Når regeringen lover os, at vi får en ny folkeafstemning, hvis der kommer en overstatslig EU-hær, så er det desuden bemærkelsesværdigt, at regeringen kun vil indskrive dette løfte i bemærkningerne til loven, og ikke i selve loven. Der er derfor stor sandsynlighed for at løftet ikke er juridisk bindende og efter nogle år vil betydningen af dette løfte være meget lidt værd. Det er derfor, som jeg ser det, kun et politisk løfte, og politiske løfter har vi haft mange af når det gælder EU. Tænk blot på Poul Schlüters løfte om at “unionen er stendød” før folkeafstemningen i 1986.
Et sidste aspekt i spørgsmålet om suverænitet – som får mig til at blive meget skuffet over vores politikere – er, at danske statsborgere på Færøerne og i Grønland, som det ser ud nu, ikke får mulighed for at deltage i folkeafstemningen den 1. juni. Dette mener jeg er i strid med dansk statsret og den europæiske menneskerettighedskonvention. Det er min holdning, at hverken Folketinget, Færøernes hjemmestyre eller Grønlands selvstyre har ret til at forhindre danske statsborgere fra at deltage i folkeafstemningen. Forsvarspolitikken er nemlig et rigsanliggende og afstemningen har derfor også betydning for færinger og grønlændere. Grundloven er også gældende på Færøerne og i Grønland. Det burde derfor være en selvfølge, at alle danske statsborgere, der bor i riget får indflydelse når der stemmes om et rigsanliggende.
Hvis du vil være sikker på at magten over forsvarspolitikken forbliver i Danmark, så stem nej den 1. juni. Forsvarsforbeholdet er vores bedste garanti imod suverænitetsafgivelse.
