Sidste opdateringer juni 5th, 2022 9:46 AM
Ud over at sænke renten tre gange på 11 dage har Danmarks Nationalbank ifølge beregninger foretaget af FinansWatch solgt kroner og købt udenlandsk valuta for op mod 75 milliarder danske kroner i sidste uge.
Det sker, fordi Nationalbankens rentesænkninger, der nu har ført til en negativ indlånsrente i Nationalbanken på minus 0,50 %, ikke er nok til at svække den danske krone – således at kronens bånd til euroen kan fastholdes – når euroen falder i værdi over for mange andre valutaer.
Køb af udenlandsk valuta for et beløb, der svarer til mere end prisen på to faste forbindelser over Øresund burde have været en topnyhed i danske medier! 75 milliarder sikre danske kroner er simpelthen blevet brugt på at svække kronens værdi – og med stor sandsynlighed har Nationalbanken købt euro. Det er en enormt dårlig forvaltning af statens penge!
Spørg bare dig selv, om du ville sætte dine egne penge i euro eller schweizerfranc i disse tider, hvis du nu absolut skulle have en opsparing i udenlandsk valuta.
Nationalbanken har i en mail til mig oplyst, at de primært køber euro, når de køber udenlandsk valuta. Det betyder, at Danmark har mellem 400 og 500 milliarder kroner primært investerede i euro og euroobligationer. Det mener jeg er en meget dårlig investering!
Valutareserven bør sættes i guld, schweiziske franc, norske kroner og andre mere sikre værdier, men ikke i euro!
Vi mangler i Danmark en debat om, hvorvidt vi skal fastholde kronens bånd til euroen, og vi mangler bestemt en debat om, hvordan Nationalbanken forvalter valutareserven.
I en tid, hvor EU’s centralbank vil starte seddelpressen og trykke euro for det, der svarer til 8.500 milliarder kroner, giver det god mening, at vi får en reel debat om kronens bånd til euroen og ikke mindst valutareserven!
Det er på tide, at valutareserven forvaltes bedre!
Nej til euro i valutareserven!
————————————————————————–
Her er link til notits om de 75. milliarder kroner: http://finans.dk/protected/finans/erhverv/ECE7393302/Nationalbanken-har-k%C3%B8bt-valuta-for-omkring-75-mia.-kr./

Nationalbanken har i sidste uge købt udenlandsk valuta for 75 milliarder kroner. Foto: Nationalbanken
mar 05, 2019 Kommentarer lukket til Ja til folkeafstemning om EU’s bankunion
dec 08, 2018 2
nov 23, 2018 Kommentarer lukket til De danske EU-forbehold er under angreb. Men vi skal ikke give EU mere magt. Vi skal tage magten tilbage!
sep 14, 2017 Kommentarer lukket til EU-kommissionens formand foreslår endnu mere union! Vi skal sige nej tak!
jun 05, 2022 Kommentarer lukket til God grundlovsdag! Demokrati er ikke en selvfølge!
maj 31, 2022 Kommentarer lukket til Den britiske kontreadmiral Roger Lane-Nott anbefaler et nej
maj 22, 2022 Kommentarer lukket til Vetoretten inden for forsvarsområdet er under pres i EU. Derfor drejer folkeafstemningen sig om suverænitet på forsvarsområdet
maj 19, 2022 Kommentarer lukket til Ny avis om forsvarsforbeholdet – med kritiske stemmer fra centrum-venstre