Sidste opdateringer juni 5th, 2022 9:46 AM
af Lave K. Broch, 1. suppleant til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU
I dag er der 20 dage til den 29. marts. Det betyder, at der er 20 dage til, at Storbritannien skal træde ud af EU. Men den politiske kamp for og imod EU er ikke slut i Storbritannien, og der er risiko for, at Brexit bliver udskudt eller Storbritannien træder af EU uden en handelsaftale med EU. Jeg opfordrer den danske regering til at arbejde for en aftale med briterne, der ikke betyder, at Storbritannien og Nordirland fastholdes i EU’s toldunion på ubestemt tid. Danmark har brug for en god relation til Storbritannien, og vi bør ikke støtte en hård kurs mod briterne.
EU og den britiske premierminister Theresa May lavede et udkast til en aftale, som faldt med et brag i det britiske parlament. Det skyldtes den såkaldte “backstop”, der betyder, at EU kan fastholde Nordirland i EU’s toldunion, og det vil sige hele Storbritannien fordi britiske politikere kan ikke acceptere, at der er en toldgrænse mellem Nordirland og resten af landet.
Jeg kan meget godt forstå, at britiske politikere ikke kan sige ja til EU’s toldunion på ubestemt tid. For det vil ikke være godt for Storbritannien at blive i EU’s toldunion efter landets udtræden af EU.
Hvis Storbritannien fastholdes i toldunionen vil briterne ikke kunne lave egne handelsaftaler med andre lande i verden. Briterne vil være nødt til at sige ja til alle EU’s handelsaftaler. De vil være nødt til at fastholde EU’s toldmur mod resten af verdenen, og Storbritannien vil formentlig ikke få bedre adgang til de lande, som EU laver aftaler med – selv om disse lande vil få adgang til det britiske marked når EU laver en aftale med dem.
Efter EU’s og Theresa Mays forslag til EU-aftale faldt i det britiske parlament har Theresa May prøvet at få EU til at lave garantier om, at EU’s og hendes aftale ikke betyder, at Storbritannien eller Nordirland fanges i EU’s toldunion på ubestemt tid. Indtil videre har EU ikke givet sådanne garantier. Til gengæld er der i både Frankrig og Irland blevet talt om at militæret skal sættes ind ved grænsen til Storbritannien, hvis Storbritannien træder ud uden en aftale med EU – så militæret kan hjælpe tolderne. Dette kan jeg kun opfatte, som en provokation af værste skuffe. Samtidigt fortsætter der en skræmmekampagne i medierne om hvor galt det kan gå for Storbritannien når landet træder ud af EU. Det vildeste argument, som jeg har hørt indtil nu er, at det vil være sværere for briterne at bekæmpe supergonoré når de træder ud af EU. Ja, måske lige bortset skræmmeargumentet fra Donald Tusk, der mener, at Brexit kan betyde den vestlige civilisations undergang. Det er jo svært at tro på…
Norge, Island, Schweiz og Lichtenstein er ikke med i EU og det har jo ikke ført til at deres befolkninger er blevet ramt hårdere af supergonoré end EU-landenes befolkninger. Disse landes nej til EU har heller ikke betydet, at den vestlige civilisation er brudt sammen. Så hvorfor i al verden skulle det være anderledes for Storbritannien.
Jeg opfordrer den danske regering til at gøre alt der er muligt for, at EU fjerner kravet om, at Storbritannien skal forblive i EU’s toldunion fra forslaget til en aftale med Storbritannien. Hvis EU fastholder dette krav, så bærer EU det store ansvar, hvis der ikke bliver en aftale med briterne.
Jeg håber, at de britiske politikere står fast. EU’s toldunion er til skade for Europas borgere og den er til skade for andre lande i verden.
Det britiske parlament stemmer om Brexit den 12. marts. Jeg håber inderligt, at medlemmerne af det britiske parlamentet vil respektere det britiske folks nej til EU. Alt andet vil være at svige demokratiet.
Ja til samarbejde og demokrati – Nej til EU-staten!
feb 27, 2019 Kommentarer lukket til EFTA er et godt alternativ til EU
jan 24, 2019 Kommentarer lukket til Storbritannien er på vej ud EU og EU-toppen vil have mere EU
nov 15, 2018 Kommentarer lukket til Her er Brexit-aftalen mellem forhandlerne fra UK og EU
jul 27, 2018 2
jun 05, 2022 Kommentarer lukket til God grundlovsdag! Demokrati er ikke en selvfølge!
maj 31, 2022 Kommentarer lukket til Den britiske kontreadmiral Roger Lane-Nott anbefaler et nej
maj 22, 2022 Kommentarer lukket til Vetoretten inden for forsvarsområdet er under pres i EU. Derfor drejer folkeafstemningen sig om suverænitet på forsvarsområdet
maj 19, 2022 Kommentarer lukket til Ny avis om forsvarsforbeholdet – med kritiske stemmer fra centrum-venstre