Sidste opdateringer juni 5th, 2022 9:46 AM
En ny og repræsentativ meningsmåling foretaget af Sentio viser, at et klart flertal af danskerne – 44,5 % – foretrækker et nordisk forbund i stedet for dansk EU-medlemskab, der kun støttes af 36,2 % af danskerne.
I alle regioner i Danmark er der flertal for et nordisk forbund, og målingen viser også, at der er stor tværpolitisk støtte til et nordisk forbund i stedet for dansk EU-medlemskab. Der er flertal for et nordisk forbund blandt vælgerne af Socialdemokraterne, DF, Enhedslisten, Liberal Alliance og Alternativet. Mens der er flertal for dansk EU-medlemskab blandt vælgerne af Venstre, Radikale Venstre, De Konservative samt SF. Men i disse partier er der også store mindretal, der foretrækker et nordisk forbund. F.eks. støtter 43,33 % af Radikale Venstres vælgere et nordisk forbund, mens fortsat dansk EU-medlemskab støttes af 50 % af de radikale vælgere. SF’s vælgere er stort set delt på midten i det 45,24 % støtter et nordisk forbund, og 47,62 % støtter dansk EU-medlemskab.
Målingen blev gennemført i perioden 1-5. juni og 1006 personer er interviewede. Sentio har udført målingen for Lave K. Broch, Frit Norden, Retsforbundet, Nødvendigt Forum og Radikalt EU-kritisk netværk.
Det spørgsmål, vi stillede respondenterne, var: “Hvis der kunne etableres et nordisk forbund bestående af Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige med fælles politik inden for en lang række områder f.eks. miljø, retspolitik og udenrigspolitik samt handelsaftaler med EU og andre lande – og du fik valget mellem, at Danmark skulle indgå i det nordiske forbund eller være medlem af EU. Hvad ville du så stemme for?”
”Målingen viser, at danskerne ikke er så overbegejstrede for EU, som vi ofte hører i danske medier, og at et nordisk forbund, som alternativ til EU har bred støtte i den danske befolkning. Det giver god mening i en tid, hvor magten i EU centraliseres og hvor Storbritannien er på vej ud af EU. Det derfor på tide, at vi i Danmark igen begynder, at se på Norden, som et alternativ til EU. Norden vil kunne blive et Canada i Europa. Canada har jo et gunstigt samarbejde med USA men fører samtidig selvstændig politik både indenrigs- og udenrigspolitisk. Vi – de nordiske lande – kan også samarbejde med EU uden at være med i EU. Vi bør blive EU’s gode nabo” siger Lave K. Broch, der er 1. suppleant til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.
Klik her for at se målingen og klik her for at læse mere om målingen.
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Lave K. Broch, 1. suppleant til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, tlf. 2892 2127 og e-mail: lave@broch
Frit Norden ved Jesper Morville, tlf. 23 63 35 37 og e-mail: jespermorville@mail.dk
Retsforbundet & Nødvendigt Forum v. Thorkil Sohn, tlf. 29 26 23 07 og e-mail: thorkil.sohn@mail.dk
Radikalt EU-kritisk Netværk ved Hedvig Vestergaard tlf. 23 24 21 42 og e-mail: hedvig@hedvig.org eller Sven Skovmand tlf. 86 38 16 88 og e-mail: sven@samtid.dk
okt 24, 2020 Kommentarer lukket til Tillykke med de 75 år. Vi har stadig brug for FN!
maj 08, 2019 Kommentarer lukket til Er det ikke bedre at reformere EU end at melde sig ud?
apr 08, 2019 Kommentarer lukket til 10 sikkerhedspolitiske visioner for Norden
jan 24, 2019 Kommentarer lukket til Storbritannien er på vej ud EU og EU-toppen vil have mere EU
jun 05, 2022 Kommentarer lukket til God grundlovsdag! Demokrati er ikke en selvfølge!
maj 31, 2022 Kommentarer lukket til Den britiske kontreadmiral Roger Lane-Nott anbefaler et nej
maj 22, 2022 Kommentarer lukket til Vetoretten inden for forsvarsområdet er under pres i EU. Derfor drejer folkeafstemningen sig om suverænitet på forsvarsområdet
maj 19, 2022 Kommentarer lukket til Ny avis om forsvarsforbeholdet – med kritiske stemmer fra centrum-venstre
Comments are closed.
Har fulgt med i det der EU halløj der har været i weekenden. Der oplyses at 400 represetativt er udvalgt til dette forum. Min forundring er, umiddelbart er der ingen EU modstandere med. De bliver da ikke set eller hørt i pressen.
Kære Dan Buchhardt, ja jeg er også forundret over hvordan de sammensætter en sådan høring. Men vil gøre mit for at vi bliver hørt i pressen alligevel.