Sidste opdateringer juni 5th, 2022 9:46 AM
Før folkeafstemningen om euroen i år 2000 påstod flere af euro-tilhængerne, at euroen ikke var et oplæg til mere union, og at det var urealistisk med en fælles EU-finanspolitik.
Os, der anbefalede et nej til euroen, fremhævede, at en fælles valuta er svær at opretholde, hvis der ikke er en fælles stat eller en fælles finanspolitik.
I dag ved vi, at euro-tilhængerne også fejlede på dette område og at os – euro-modstandere også på dette område fik ret.
Euroen vil enten krakelere eller føre til dannelsen af en mere fasttømret union – en reel EU-stat.
For en måned siden foreslog flere af EU’s top embedsmænd (unionens præsidenter), at der bør laves en endnu mere overstatslig union for euro-landene og i går den 19. juli foreslog desuden Frankrigs præsident François Hollande, at euro-landene bør etablere et fælles parlament og en fælles regering (se dokumentation for neden).
Jeg synes det er på tide, at de danske EU-tilhængere forholder sig til denne udvikling i EU.
Lad os få en ærlig og åben debat om udviklingen i EU. Det er på tide, at danske EU-tilhængere svarer på grundlæggende spørgsmål om EU.
Alt for meget er i gennem tiderne fejet ind under gulvtæppet. Der er løjet og fordrejet om EU.
Alt for ofte prøver danske regeringer at skjule informationer om EU’s udvikling eller at undgå at debattere de planer, som de andre EU-regeringer lægger på bordet i Bruxelles.
Men det er simpelthen ikke orden.
Jeg er varm tilhænger af internationalt samarbejde. Men det er ikke det, som EU drejer sig om.
Målet er og har altid været en stadig snævrere union.
EU er simpelthen ved at udvikle sig til en stat.
En sådan EU-stat bør Danmark ikke være medlem af.
Vi skal have et levende folkestyre, et skattefinansieret velfærdssamfund, et bæredygtigt miljø og et globalt udsyn. Det vil være meget svært at opretholde i EU-staten.
Ja til samarbejde i Norden, Europa og verden.
Nej til EU-staten, euroen og EU’s overstatslige retspolitik.
———————————————————————————————————————————————
Dokumentation:
19. juli 2015: Frankrigs præsident foreslår, at euro-landene bør etablere et fælles parlament og en fælles regering: http://www.dr.dk/nyheder/udland/frankrig-efterlyser-regering-eurozonen
23. juni 2015: EU-præsidenterne Jean-Claude Juncker, Donald Tusk, Jeroen Dijsselbloem, Mario Draghi og Martin Schulz foreslår en mere overstatslig union for euro-landene : http://www.abcnyheter.no/nyheter/2015/06/23/194407511/na-tilbyr-eu-presidentene-en-enda-mer-overnasjonal-union
Rapport fra Jean-Claude Juncker i samarbejde med Donald Tusk, Jeroen Dijsselbloem, Mario Draghi og Martin Schulz om en mere overstatslig union for euro-landene: http://ec.europa.eu/priorities/economic-monetary-union/docs/5-presidents-report_en.pdf
mar 05, 2019 Kommentarer lukket til Ja til folkeafstemning om EU’s bankunion
dec 08, 2018 2
nov 23, 2018 Kommentarer lukket til De danske EU-forbehold er under angreb. Men vi skal ikke give EU mere magt. Vi skal tage magten tilbage!
feb 04, 2018 Kommentarer lukket til Europa år 2027: Hele Norden takkede nej til EU-staten
jun 05, 2022 Kommentarer lukket til God grundlovsdag! Demokrati er ikke en selvfølge!
maj 31, 2022 Kommentarer lukket til Den britiske kontreadmiral Roger Lane-Nott anbefaler et nej
maj 22, 2022 Kommentarer lukket til Vetoretten inden for forsvarsområdet er under pres i EU. Derfor drejer folkeafstemningen sig om suverænitet på forsvarsområdet
maj 19, 2022 Kommentarer lukket til Ny avis om forsvarsforbeholdet – med kritiske stemmer fra centrum-venstre