Sidste opdateringer juni 5th, 2022 9:46 AM
I dag er der valg i Storbritannien. Det bliver en gyser. Meningsmålinger viser dødt løb mellem de to store partier. Hvis David Cameron, og hans konservative parti, vinder valget, så kan vi forvente en britisk folkeafstemning om EU-medlemskabet.
Hvis Labour vinder, så er der risiko for, at der ikke kommer en folkeafstemning om EU i denne valgperiode.
Jeg håber selvfølgelig meget på en britisk folkeafstemning om EU-medlemskabet. EU har ændret sig meget efter, at Danmark og Storbritannien holdt folkeafstemninger om EF i henholdsvis 1972 og 1975. Det er derfor passende, at folket får lov til at stemme om EU-medlemskabet.
En sejr for de britiske tilhængere af en folkeafstemning vil føre til en debat om EU og hvilke alternativer der findes. Det er også sundt for demokratiet.
Der er ingen tvivl om, at et flertal af borgerne i alle europæiske lande ønsker internationalt samarbejde. For det er positivt og fornuftigt, at vi kan handle, rejse, studere, bo og arbejde på tværs af grænser.
Men det at lave en stadig snævrere union med stigende centralisering af magten er til stor skade for demokratiet i alle EU’s medlemslande. EU blander sig i dag i de fleste beslutninger, og det er en kendsgerning, at vores folkevalgte politikere har svært ved at følge med. Over 90 % af EU’s love bliver aldrig behandlet af Folketinget.
Samtidigt begrænser Lissabon-traktaten den demokratiske kampplads, fordi traktaten allerede har låst sig fast på bestemte politikker. Det gælder ikke mindst det, at EU’s indre marked står over regler om sundhed, miljø, velfærd og dyrevelfærd. Udviklingen af en EU-superstat er heller ikke et plus set i et globalt perspektiv. Her vil det være langt bedre, hvis vi arbejder for en styrkelse folkeretten og FN.
Det vil også være muligt for briterne at samarbejde internationalt uden at være med i EU. Storbritannien vil efter en EU-frigørelse fortsat være medlem af FN, OSCE, Europarådet og mange andre internationale organisationer. Derudover vil de kunne genindtræde i EFTA-samarbejdet, hvor Norge, Island og Schweiz er med.
EFTA sikrer et praktisk samarbejde, der giver borgerne mulighed for at handle, rejse, studere, bo og arbejde på tværs af grænserne i alle EFTA og EU-lande. Men EFTA-landene er ikke underlagt EU’s overstatslige politikker og EU’s mål om en stadig snævrere union.
Lad os krydse fingre for, at briterne får en regering, der lader befolkningen afgøre om Storbritannien skal fortsætte i EU. Det vil være bedst for Europa. Det vil være bedst for Storbritannien og det vil afgjort få stor betydning for EU-debatten i Danmark!
Ja til samarbejde – Nej til EU-staten!

Jeg håber selvfølgelig meget på en britisk folkeafstemning om EU-medlemskabet. EU har ændret sig meget efter, at Danmark og Storbritannien holdt folkeafstemninger om EF i henholdsvis 1972 og 1975, siger Lave K. Broch
maj 19, 2022 Kommentarer lukket til Ny avis om forsvarsforbeholdet – med kritiske stemmer fra centrum-venstre
maj 10, 2022 Kommentarer lukket til Folkeafstemningen drejer sig om suverænitet inden for forsvarspolitikken. Stem nej!
mar 28, 2022 Kommentarer lukket til Ja til en fair folkeafstemning om forsvarsforbeholdet
okt 24, 2020 Kommentarer lukket til Tillykke med de 75 år. Vi har stadig brug for FN!
jun 05, 2022 Kommentarer lukket til God grundlovsdag! Demokrati er ikke en selvfølge!
maj 31, 2022 Kommentarer lukket til Den britiske kontreadmiral Roger Lane-Nott anbefaler et nej
maj 22, 2022 Kommentarer lukket til Vetoretten inden for forsvarsområdet er under pres i EU. Derfor drejer folkeafstemningen sig om suverænitet på forsvarsområdet
maj 09, 2022 Kommentarer lukket til Våben fra EU bruges til at dræbe ukrainere og våbenproducenterne får EU-støtte