Sidste opdateringer juni 5th, 2022 9:46 AM
Flertallet i Folketinget (regeringen, Venstre og DF) har besluttet, at skære i både det kommunale og statslige redningsberedskab (Beredskabsstyrelsen). Dette giver bare ikke mening. I lyset af jordskælvet i Nepal, flygtningesituationen i Middelhavsområdet og skudepisoderne i København og daglige ulykker i Danmark bør beslutningen rulles tilbage.
At danske politikere vil svække beredskabet er som at tisse i bukserne for at holde varmen. Redningsberedskabet hjælper os dagligt når mennesker og miljø i Danmark rammes af brande, forurening, skybrud og andre ulykker, og vi bruger det statslige redningsberedskab i akutte situationer internationalt.
Beredskabsstyrelsen er f.eks. i gang med at opbygge katastrofekoordineringscenter for FN i Nepel, så der er bedre forhold for FN’s nødhjælpseksperter, der kæmper med at rede liv i Nepal. Statsminister Helle Thorning-Schmidt sagde også forleden, at Beredskabsstyrelsen kan få opgaver i forbindelse med hjælpen til flygtninge i Middelhavsområdet.
Men alligevel vil et flertal i Folketinget bestående af regeringen, Venstre og DF, at det kommunale og statslige beredskab skal gennemføre besparelser for i alt 300 millioner kroner over de kommende år. Det blev blandt andet aftalt i forbindelse med sidste års kommunalforhandlinger. Konsekvensen bliver, at landets 87 beredskaber skal sammenlægges til 20 større enheder.
Jeg har ingen forståelse for denne kortsigtede beslutning. Der skal ikke spares på menneskers sikkerhed. Hvis der er brug for noget, så er det at give flere ressourcer til redningsberedskabet.
Besparelserne på redningsberedskabet må rulles tilbage! Vi har brug for et stærkt beredskab til både nationale og internationale opgaver.
——–
Link til artikel fra DR om besparelser 4. marts 2015: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2015/03/04/0304061254.htm
Artikel fra Politiken om 27. november 2014 om den internationale indsats, der trues af besparelser: http://politiken.dk/udland/fokus_int/Ebola/ECE2467875/besparelser-truer-dansk-katastrofehjaelp/

Lave K. Broch vil at de planlagte besparelser på redningsberedskabet skal rulles tilbage. Lave K. Broch er officer af reserven i Beredskabsstyrelsen Foto: Jeff Richt.
jun 05, 2022 Kommentarer lukket til God grundlovsdag! Demokrati er ikke en selvfølge!
maj 31, 2022 Kommentarer lukket til Den britiske kontreadmiral Roger Lane-Nott anbefaler et nej
maj 22, 2022 Kommentarer lukket til Vetoretten inden for forsvarsområdet er under pres i EU. Derfor drejer folkeafstemningen sig om suverænitet på forsvarsområdet
maj 19, 2022 Kommentarer lukket til Ny avis om forsvarsforbeholdet – med kritiske stemmer fra centrum-venstre
jun 05, 2022 Kommentarer lukket til God grundlovsdag! Demokrati er ikke en selvfølge!
maj 31, 2022 Kommentarer lukket til Den britiske kontreadmiral Roger Lane-Nott anbefaler et nej
maj 22, 2022 Kommentarer lukket til Vetoretten inden for forsvarsområdet er under pres i EU. Derfor drejer folkeafstemningen sig om suverænitet på forsvarsområdet
maj 19, 2022 Kommentarer lukket til Ny avis om forsvarsforbeholdet – med kritiske stemmer fra centrum-venstre