Sidste opdateringer juni 5th, 2022 9:46 AM
Nej til Fort Europa – Ja til akut hjælp og rodbehandling!
Vi oplever den største flygtningekrise siden Anden Verdenskrig, og vi kan ikke vende det blinde øje til, når mennesker dør på vej til Europa. Island er allerede på plads med et skib i Middelhavet. Norge og Sverige vil sende henholdsvis skibe og overvågningsfly, og EU har også besluttet at gøre en større indsats. Danmark overvejer at sende flere politifolk, bruge Beredskabsstyrelsen til konkrete humanitære indsatser og tilbyde at overvåge fra luften. Det er godt, at Danmark vil bidrage til den akutte situation, der er i Middelhavet, men hvis Danmark og de andre lande virkelig vil hjælpe verdens flygtninge, skal der laves en langt større indsats, hvor der tages fat i årsagerne til den globale flygtningekrise.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt kom i går (den 23.4.) med påstande om, at forsvarsforbeholdet i EU skulle stå i vejen for en dansk indsats i Middelhavet. Men det var helt og aldeles ubegribeligt. Danmark er jo ikke nødt til at deltage i en militær EU-operation for at hjælpe flygtninge i akut nød. Det er godt, at regeringen har indset det.
Jeg støtter varmt, at vi hjælper i Middelhavet, og er især glad for, at der ses på, hvordan Beredskabsstyrelsen kan hjælpe. Jeg ser også gerne, at Danmark laver et nyt Jutlandia-skib med hospitalsfaciliteter og sender det til Middelhavet. Mennesker i akut nød skal have hjælp. Men det er helt og aldeles afgørende, at vi ser på årsagerne til, at mennesker er på flugt, så der kan skabes bæredygtige globale løsninger.
Mere end 51 millioner mennesker er blevet tvunget fra deres hjem verden over. De fleste af disse mennesker – ca. 86 % – befinder sig i verdens ulande. Her er forholdene alt for ofte elendige, og mange flygtninge oplever mangel på mad, dårlige boligforhold og overgreb, herunder voldtægter og drab. Nogle flygtninge lever i lejre i årtier uden udsigt til fred i hjemlandet, og andre er akutte flygtninge, som kæmper for at overleve.
Når mennesker flygter med livet som indsats, er det, fordi de er desperate. Jeg har selv besøgt en flygtningelejr, hvor mange mennesker har levet i op til 40 år. Ingen mennesker fortjener at leve som flygtninge i så lang tid. Ingen mennesker fortjener at dø på vej til sikkerhed.
Vi – Danmark og andre sikre lande – skal vise medmenneskelighed og hjælpe mennesker på flugt. Vi skal tage afstand fra opbygningen af et Fort Europa og klart og tydeligt vende os imod de stemmer, der kynisk taler om, at vi skal lade mennesker på flugt dø.
Det er derfor nødvendigt, at vi bakker endnu mere op om FN’s flygtningeorganisation UNHCR, som har fingeren på pulsen og ved, hvor der er størst behov for hjælp.
Det er også afgørende, at der gøres en større global indsats for bæredygtig udvikling i verden. Kun de skandinaviske lande, Luxembourg og Storbritannien lever i dag op til FN’s mål om 0,7 % af BNI i ulandsstøtte fra de rige lande. Tyskland giver ca. 0,3 % af BNI, og Frankrig giver ca. 0,4 %.
Jeg ser desuden meget gerne, at Danmark og andre sikre lande arbejder for en fordelingsnøgle i forhold til flygtninge og hjælp til flygtninge. Da flygtningeudfordringerne er globale, bør vi arbejde for at skabe en global ramme for løsningsmodeller.
Krige og væbnede konflikter er blandt hovedårsagerne til, at mennesker flygter. Vestlige lande er ofte gode til at kaste bomber, men vi er langtfra lige så gode til at lave fredsmægling. Norge er dog en undtagelse – og det skyldes i høj grad, at Norge står uden for EU og har takket nej til EU’s terrorliste. Norge opfattes derfor som langt mere neutralt, når landet tilbyder fredsmægling, og det er noget, som Norge har gjort i mange konflikter, f.eks. i Guatemala, Colombia, Israel-Palæstina og Sri Lanka.
Danmark bør stå sammen med Norge i arbejdet for fredsmægling, og vi bør arbejde for, at EU’s terrorliste afvikles, og hvis det ikke er muligt, for dansk udtræden af EU’s terrorliste. Danmark kan nemlig godt træde ud af EU’s terrorliste, for vi har et retsforbehold, der sikrer, at vi kun er med i EU’s retspolitik på et mellemstatsligt plan.
Det er også på tide, at der laves et opgør med den våbenhandel, der er med regimer, som vedvarende krænker menneskerettighederne, og som bruger våben fra EU-lande mod egne befolkninger. EU er samlet set verdens næststørste våbeneksportør, og EU støtter våbenindustrien. Det er helt uacceptabelt.
Juleaften 2014 fik verden en våbenhandelstraktat. Den traktat skal vi støtte mest muligt, og derudover skal vi så hurtigt som muligt få lavet et adfærdskodeks, der forbyder danske transporter af våben til regimer, der vedvarende krænker menneskerettighederne.
Det er simpelthen på tide, at vi stopper den dobbeltmoral, som er alt for herskende i Danmark og resten af EU. Vi skal hjælpe mennesker i akut nød, men det er også på tide, at vi tager fat i årsagerne til, at mennesker flygter med livet som indsats.
Nej til Fort Europa – ja til medmenneskelighed!
Her er Lave K. Broch på besøg i en flygtningelejr i Tindouf, hvor mennesker har boet som flygtninge i op til 40 år, og hvor børn fødes som flygtninge. Fredsmægling i konflikten mellem Marokko og Polisario kan føre til en løsning for disse flygtninge, men det forudsætter at ressourcer sættes af til det.
