Sidste opdateringer juni 5th, 2022 9:46 AM
Kære venner,
Det burde derfor være tydeligt for enhver, at der er store problemer i EU og med EU.
Men hvad sker der når befolkninger siger nej til EU eller EU’s udvikling i folkeafstemninger?
Unionstoget kører videre.
Efter det britiske folks nej til EU burde unionen have lavet en selvransagelse.
Men der er en tonedøvhed i EU-systemet.
Hver gang en befolkning stemmer nej fortsætter Unionstoget i retning af en stadig snævrere union.
Det skete efter det danske nej til Maastricht-traktaten.
Det skete efter det irske nej til Nice-traktaten og Lissabon-traktaten
Det skete efter det franske og hollandske nej til EU-forfatningen
Og nu efter det britiske nej til EU.
EU har især sat farten op på den militære udvikling:
EU har etableret en forløber til et militært hovedkvarter
EU-kommissionen har foreslået, at Den Europæiske Investeringsbank skal kunne støtte militære projekter. Noget, der tidligere har været forbudt.
EU har etableret et forstærket militært samarbejde, der skal føre til en integration af de nationale forsvar. 25 ud af 28 EU-lande er med i EU’s forstærkede militære samarbejde.
EU har etableret en forsvarsfond, der betyder, at milliarder af skattekroner hvert år vil gå fra civile projekter og til en våbenindustri, der sælger våben til regimer, der vedvarende krænker menneskerettighederne eller begår krigsforbrydelser.
For 25 år siden blev der begået et folkedrab i Rwanda.
Franske våbenproducenter fortsatte med at sælge våben til Rwandas regering imens folkedrabet blev begået.
Nu er der krig i Yemen. Saudi Arabien har ifølge FN begået krigsforbrydelser i Yemen og Saudi Arabien er storkøbere af våben i EU.
EU støtter derfor ufred i verden.
Det er ikke teori for de mennesker der bliver dræbt af våben, der er producerede i EU. Det er en brutal virkelighed.
Europæisk velfærd skal ikke bygges på andre menneskers ulykke.
EU-kommissionen, den franske præsident og den tyske kansler vil desuden have en EU-hær.
Det er den forkerte vej for Danmark og derfor skal vi fastholde vores forsvarsforbehold.
Det militære område er dog ikke det eneste område, hvor EU-kommissionen vil at EU skal have mere magt.
Det gælder f.eks. også på arbejdsmarkedsområdet og skatteområdet.
Før den danske folkeafstemning om EF i 1972 lovede LO og DA, at arbejdsmarkedspolitikken ikke var noget, som EF ville blande sig i.
I annoncer i de store dagblade stod der:
”Nødderne knækker vi stadig selv…dansk tilslutning til EF vil ikke indskrænke parternes selvbestemmelsesret på det danske arbejdsmarked. Hvert medlemsland kan fortsat bevare og udvikle sit eget arbejdsmarkedssystem og arbejdsmarkedets parter kan føre overenskomstforhandlinger på den måde, de finder bedst.”
Virkeligheden er dog en anden i dag.
EU er begyndt blande sig i arbejdsmarkedspolitikken, og EU-kommissionen vil fjerne medlemsstaternes vetoret på arbejdsmarkedsområdet.
EU-kommissionens forslag er en trussel mod den skandinaviske model på arbejdsmarkedet og kan føre til mere social dumping.
Det skal vi ikke acceptere.
I Folkebevægelsen mod EU siger derfor vi klart nej til, at EU blander sig i arbejdsmarkedspolitikken.
EU-kommissionen har også foreslået, at vetoretten skal væk på skatteområdet.
Det er også en farlig vej at gå.
I de nordiske lande har vi tradition for et skattefinansieret velfærdssamfund.
Hvis vi giver EU overstatslig magt på skatteområdet risikerer vi, at den nordiske velfærdsmodel afvikles. Det vil ikke være godt for os.
Folkebevægelsen mod EU kæmper derfor for et dansk nej til at give EU magt på skatteområdet.
EU’s finanspagt og budgetloven sætter grænser for hvad staten, regionerne og kommunerne må bruge på velfærd og andre spørgsmål.
Som ikke-euroland kan Danmark selv bestemme om vi vil være med i finanspagten og have en budgetlov.
I Folkebevægelsen mod EU ønsker vi, at Danmark siger nej til finanspagten.
Danmark skal ikke stå skoleret med finansloven i Bruxelles.
I Folkebevægelsen mod EU kan vi ikke acceptere, at EU’s indre marked står over miljø, sundhed og dyrevelfærd.
Vi støtter, at der laves grøn omstilling og vi vender os imod, at EU-regler står i vejen for at Danmark går længere end EU.
Vi glæder os dog over, at vores egen statsminister fra 2030 vil stoppe salget af nye biler, der kører på benzin og diesel.
Men det store spørgsmål er, om Danmark vil få lov til at lave en sådan lovgivning.
Dagbladet Information skrev den 3. oktober, at et dansk forbud formentlig er i strid med EU-reglerne.
Det skal vi ikke acceptere.
I Folkebevægelsen mod EU kæmper vi for folkestyret, velfærden, miljøet og det globale udsyn!
Stem på Folkebevægelsen mod EU den 26. maj.
jun 05, 2022 Kommentarer lukket til God grundlovsdag! Demokrati er ikke en selvfølge!
maj 31, 2022 Kommentarer lukket til Den britiske kontreadmiral Roger Lane-Nott anbefaler et nej
maj 22, 2022 Kommentarer lukket til Vetoretten inden for forsvarsområdet er under pres i EU. Derfor drejer folkeafstemningen sig om suverænitet på forsvarsområdet
maj 19, 2022 Kommentarer lukket til Ny avis om forsvarsforbeholdet – med kritiske stemmer fra centrum-venstre
jun 05, 2022 Kommentarer lukket til God grundlovsdag! Demokrati er ikke en selvfølge!
maj 31, 2022 Kommentarer lukket til Den britiske kontreadmiral Roger Lane-Nott anbefaler et nej
maj 22, 2022 Kommentarer lukket til Vetoretten inden for forsvarsområdet er under pres i EU. Derfor drejer folkeafstemningen sig om suverænitet på forsvarsområdet
maj 19, 2022 Kommentarer lukket til Ny avis om forsvarsforbeholdet – med kritiske stemmer fra centrum-venstre