Sidste opdateringer juni 5th, 2022 9:46 AM
af Lave K. Broch, 1. suppleant til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU
I følge den britiske regering vil forbrugerne i Storbritannien overordnet set få billigere varer, hvis Storbritannien træder ud af EU uden en aftale med EU. Det skyldes, at 90 % af importen fra ikke-EU-lande vil være uden told og afgifter i et sådant scenarie.
Brexit skaber kaos er en påstand, som mange EU-tilhængere kommer med i disse dage. Men det, som disse EU-tilhængere, kalder kaos kalder jeg demokrati. Jeg synes danske politikere bør lade sig inspirere af de britiske politikere, der følger deres overbevisning og ikke stemmer ja til en dårlig aftale med EU.
Men helt ærligt hvad ville en britisk udtræden af EU uden en aftale betyde for den britiske forbruger?
Tja bom bom…i følge den britiske regering vil forbrugerne i Storbritannien få billigere varer!!
Som det er nu er 80 % af den britiske import uden told og afgifter. Men hvis Storbritannien træder ud af EU uden en aftale vil 87 % af den britiske import være uden told og afgifter!
Tolden fra ikke EU-lande vil falde fra 16 % til 0 % når det gælder appelsiner, fra 14 % til 0 % når det gælder fjernsyn og fra 9,6 % til 0 % når det gælder løg. Blot for at nævne nogle eksempler.
I dag er der ikke told og afgifter på 56 % af det, som briterne importerer fra ikke-EU-lande. Men hvis briterne træder ud af EU uden en aftale vil 90 % af de importerede varer fra ikke-EU-lande være uden told og afgifter.
Til gengæld vil kun 82 % af varerne fra EU være uden told. I dag er alle varer fra EU-landene til Storbritannien uden told. Nogle varer fra EU f.eks. biler, men ikke bil-dele vil blive pålagt told og afgifter.
Konklusion: Samlet set vil de britiske forbrugere tjene på, at Storbritannien siger tak og for farvel til EU uden en aftale. Det vil selvfølgelig være dårligt, at nogle virksomheder i EU vil opleve, at det bliver sværere at eksportere til Storbritannien. Men jeg er sikker på, at realismen vil indfinde sig i Bruxelles, hvis briterne træder ud af EU uden en aftale. EU må tage sig sammen og lave en handelsaftale med briterne, der ikke stiller krav om at Storbritannien eller Nordirland skal blive i EU’s toldunion på ubestemt tid.
Danske forbrugere vil også tjene stort på en dansk udtræden af EU og EU’s toldunion. Vi vil spare 7 til 10 milliarder kroner på vores kontingent til EU hvert år, og så vil tjene penge på, at træde ud af EU’s toldunion.
Schweiz er ikke med i EU’s toldunion og er EU’s tredje største handelspartner kun overgået af USA og Kina. Schweiz har en ordning, som jeg synes vi skal lade os inspirere af i Danmark. Du kan læse mere om den her: http://broch.dk/?p=1824
Ja til samarbejde og demokrati – Nej til EU-staten
Kilde:
https://www.bbc.com/news/business-47551266
Kilde: https://www.bbc.com/news/business-47551266
jun 05, 2022 Kommentarer lukket til God grundlovsdag! Demokrati er ikke en selvfølge!
maj 31, 2022 Kommentarer lukket til Den britiske kontreadmiral Roger Lane-Nott anbefaler et nej
maj 22, 2022 Kommentarer lukket til Vetoretten inden for forsvarsområdet er under pres i EU. Derfor drejer folkeafstemningen sig om suverænitet på forsvarsområdet
maj 19, 2022 Kommentarer lukket til Ny avis om forsvarsforbeholdet – med kritiske stemmer fra centrum-venstre
jun 05, 2022 Kommentarer lukket til God grundlovsdag! Demokrati er ikke en selvfølge!
maj 31, 2022 Kommentarer lukket til Den britiske kontreadmiral Roger Lane-Nott anbefaler et nej
maj 22, 2022 Kommentarer lukket til Vetoretten inden for forsvarsområdet er under pres i EU. Derfor drejer folkeafstemningen sig om suverænitet på forsvarsområdet
maj 19, 2022 Kommentarer lukket til Ny avis om forsvarsforbeholdet – med kritiske stemmer fra centrum-venstre