Sidste opdateringer juni 5th, 2022 9:46 AM
Ja-sidens skræmmekampagne når nye højder!
Af Lave K. Broch, 1. suppleant til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU
I disse dage oplever vi en massiv skræmmekampagne om retsforbeholdet. På landets togstationer kan man se Socialdemokraternes ja-plakater om kvindehandel, indbrudsbander og pædofile netværk. Ud af den blå luft opfinder justitsminister Søren Pind (V) et argument om, at Sverige vil bruge et dansk nej til at kræve flere flygtninge til Danmark. Og terror-frygten bliver brugt f.eks. af Københavns overborgmester Frank Jensen. Ja-sidens skræmmekampagne er simpelthen ved at nå nye højder!
Det minder meget om folkeafstemningen om euroen, hvor danskerne også blev udsat for en massiv skræmmekampagne. Dengang var der heller ingen grænser for, hvilke ulykker der ville ramme Danmark efter et nej. Der var trusler om dyrere boliglån og milliardudgifter for staten, og pensionen var truet. Men alle ja-sidens trusler blev gjort til skamme efter det danske nej til euroen. Danmark blev ikke bombet tilbage til stenalderen. Nej, faktisk viste det sig, at nejet til euroen var en fordel for Danmark. Vi har i lange perioder efter nejet haft lavere renter end de fleste eurolande, og Danmark har undgået krav fra EU om at stille med garantier til eurolande for over 338 milliarder danske kroner (tv2.dk den 13. juli 2012). Et beløb, der svarer til 11 Øresundbroer.
Skræmmeargumenterne om retsforbeholdet bygger også på halve sandheder og fri fantasi.
Lad os starte med argumentet om kvindehandel. I virkelighedens verden har Danmark en lovgivning, der klart er på niveau med EU-lovgivningen. Og Norge, der ikke har givet EU overstatslig magt på retsområdet, gør endnu mere for at bekæmpe menneskehandel. I Norge får ofre for menneskehandel en længere refleksionsperiode end i Danmark og mulighed for permanent opholdstilladelse. Derudover har Norge politi udsendt til Østeuropa. Intet i retsforbeholdet forhindrer Danmark i at gøre mere for at bekæmpe menneskehandel. Så min opfordring til flertallet i Folketinget er: Lær af Norge efter et nej!
Når det gælder anden grænseoverskridende kriminalitet, f.eks. pædofile netværk og røverbander, så vil Danmark efter et nej stadigvæk have et dansk politi (!). Det er derfor helt og aldeles urealistisk, at Danmark bliver et fristed for grænseoverskridende kriminalitet.
Vi kan desuden se, at Norge, Island og Schweiz, der ikke har givet EU overstatslig magt på retsområdet, kan samarbejde internationalt om bekæmpelse af kriminalitet og på ingen måde er ramt af mere kriminalitet end EU-landene. Ifølge ja-sidens skræmmeargumenter burde Norge, Island og Schweiz jo være fristeder for de mest uhyggelige former for kriminalitet. Det er bare ikke tilfældet. Det er ikke farligere at gå på gaden i Oslo, Reykjavik og Bern, end det er at gå på gaden i Bruxelles, Paris og Berlin. Det er en kendsgerning!
Søren Pinds skræmmeargument om flygtningene viser, at ja-siden er ved at gå i panik. Han prøver at true danskerne med, at Sverige vil kunne presse Danmark til at tage flere flygtninge efter et nej. Jeg synes, det er ynkeligt. Det er min holdning, at Danmark kan og bør gøre mere for at hjælpe mennesker på flugt. Men et nej betyder, at flygtningepolitikken afgøres af Folketinget, og et nej vil da på ingen måde give Sverige magt over, hvor mange flygtninge Danmark skal tage. Det er fri fantasi, Pind!
Prikken over i’et i skræmmekampagnen er dog truslerne om terror, hvis vi stemmer nej.
Københavns overborgmester Frank Jensen, som jeg ellers har respekt for, har meldt sig i koret af dem, der bruger terrorfrygten for at få et ja:
”Jeg ved, at København er et terrormål. Som overborgmester har jeg kun en tanke for øje, og det er at beskytte byen så meget som muligt. Hvis Københavns Politi kobles af samarbejdet med de andre lande, vil jeg være meget bekymret i den periode”, Frank Jensen (Metroxpress den 26. november 2015).
Men helt ærligt, Frankrig og Belgien, der har været udsat for terrorhandlinger, har givet EU overstatslig magt på retsområdet, og hverken Frankrig eller Belgien har noget retsforbehold i EU. Så lad os lige starte med at slå fast, at en overstatslig retspolitik ikke er en garanti imod terror.
Vi kan også slå fast, at lande inden for og uden for EU samarbejder om bekæmpelse af terror. Se bare på den globale politiorganisation Interpol, som Danmark stadigvæk er medlem af efter et nej. Interpol har et center, der netop fokuserer på kampen mod terror (Counter-Terrorism Fusion Centre). Men det vil også være i EU’s politimyndighed Europols interesse at samarbejde med Danmark efter et nej. Europol har operationelle aftaler med Norge, Island og Schweiz, og de har aftaler selv med lande så langt væk som Colombia og Australien. Det er derfor helt urealistisk, at vi bliver sat uden for et internationalt samarbejde mod terror. Dansk politi vil da også tale med politiet i vores nabolande, hvis der er en akut trussel.
Men hvad der er endnu vigtigere i en terrortid, er, at vi ikke svækker demokratiet. Panikbeslutninger i en terrortid er meget farlige for vores retssikkerhed, vores privatliv og menneskerettighederne. Netop derfor skal vi give demokratiet de bedste vilkår og forsvare mulighederne for, at vi kan lære af vores fejl.
Et nej sikrer, at vi kan stille vores folketingspolitikere til ansvar for de terrorlove, der bliver indført i Danmark. Et nej sikrer nemlig, at et nyt Folketing kan ændre på lovene i Danmark.
Anderledes ser det ud efter et ja. Hvis Danmark giver EU overstatslig magt angående terrorlovgivning, så fanger bordet, og Danmark vil ikke kunne ændre lovene, og vi kan ikke – så længe vi er med i EU – tage områderne tilbage igen. Folketinget vil også miste initiativretten, hvis EU får overstatslig magt over terrorlovgivningen. Et ja vil derfor svække demokratiet.
Vi kan og skal samarbejde internationalt om bekæmpelse af kriminalitet. Men vi skal give demokratiet de bedste vilkår – især i en tid med terrorfrygt.
Stem nej den 3. december!
Dette er et eksempel på en af Socialdemokraternes ja-plakater. Den kan bl.a. ses på alle landets togstationer før folkeafstemningen.
KILDER:
Link till den globale politiorganisation Interpols hjemmeside, hvor man læse om Interpols “Counter-Terrorism Fusion Centre”. Danmark er med i Interpol også efter et nej: http://www.interpol.int/Crime-areas/Terrorism/Counter-Terrorism-Fusion-Centre
Link til Norges aftale med Europol: Aftale Norge og Europol
Link til Islands aftale med Europol: Aftale Island og Europol
Link til Europols hjemmeside, der viser at Europol har aftaler med 18 lande, der ikke har givet EU overstatslig magt på retsområdet: https://www.europol.europa.eu/content/page/external-cooperation-31
Link der beviser at dansk lovgivning er på niveau med EU’s (lovforslag december 2011): http://www.ft.dk/samling/20111/lovforslag/l57/index.htm
Rapport fra Nordisk Ministerråd om hjælp og beskyttelse til ofre for menneskehandel i de nordiske lande, Belgien og Italien (lavet mens dansk lovgivning blev revideret – skrevet i 2012). Her kan man læse at bl.a. Norge gør mere for at hjælpe ofre for menneskehandel end Danmark: http://norden.diva-portal.org/smash/get/diva2:701729/FULLTEXT01.pdf
Link til artikel i Politiken, hvor justitsminister Søren Pind truer med, at Sverige kan kræve flere flygtninge til Danmark efter et nej: http://politiken.dk/indland/politik/eu_afstemning/ECE2944728/pind-sverige-kan-udnytte-et-eu-nej-til-at-skabe-dansk-flygtningepres/
Link til artikel i Metroxpress, hvor Københavns overborgmester Frank Jensen spiller på terrorfrygten, som et led i ja-kampagnen: http://www.mx.dk/nyheder/kobenhavn/story/30209356
