Sidste opdateringer juni 5th, 2022 9:46 AM
Af Lave K. Broch, 1. suppleant til
EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU
I dag skal EU-borgere have arbejdet tre måneder i Danmark for at opnå ret til dagpenge. Men et forslag i EU lægger op til, at EU-borgere kan få dansk dagpengeret efter bare én dags arbejde i Danmark. Vedtages forslaget, så kan det ødelægge den danske og nordiske velfærdsmodel.
Forslaget er en revidering af EU´s forordning om social sikring og kan betyde, at det er muligt blot at arbejde en dag i Danmark og efterfølgende tage dagpenge med ud af landet i op til seks måneder. Har arbejdstageren optjent dagpengeretten hjemme, er en dags arbejde i Danmark nok, hvis det står til EU-parlamentet. Der er ikke krav om A-kassemedlemskab i hjemlandet.
Der er såkaldte trilogforhandlinger i øjeblikket. Det betyder, at EU-kommissionen forhandler med repræsentanter for EU’s ministerråd og EU-parlamentet om en fælles holdning. Men EU-parlamentet har i sine ”forecasts” på sit dossier om forslaget oplyst, at afstemningen på plenarsamlingen foreløbig er fastsat til 16. april.
Folkebevægelsen mod EU og alle de danske partier i EU-parlamentet har forstået, at dette forslag vil være ødelæggende for den danske velfærdsmodel undtagen SF’s Margrete Auken, som i december hverken stemte ja eller nej ved afstemningen i parlamentet, men som i Radio24syv (den 19. februar) har sagt, at hun nu går ind for forslaget, der er på vej igennem EU-systemet.
Auken ønsker også, at EU skal udvikle sig til en føderal stat efter tysk og amerikansk forbillede. Det er en ærlig holdning, og jeg er glad for, at Auken ikke fejer sine holdninger ind under gulvtæppet. Men det er en helt anden vej end den, som jeg ønsker for Danmark.
Vi skal ikke afvikle den skattefinansierede nordiske velfærdsmodel. Vi skal ikke afvikle vores demokrati, og vi skal aldrig blive til en delstat i Europas Forenede Stater.
Danmark bør i stedet arbejde for et levende folkestyre, et bæredygtigt miljø, den nordiske velfærdsmodel og et globalt udsyn.
Jeg ser derfor gerne, at vi frigør os fra EU, genindtræder i EFTA og styrker det nordiske samarbejde. De nordiske lande har en fælles interesse i at sikre et højt velfærdsniveau, men i EU er velfærden truet.
jun 05, 2022 Kommentarer lukket til God grundlovsdag! Demokrati er ikke en selvfølge!
maj 31, 2022 Kommentarer lukket til Den britiske kontreadmiral Roger Lane-Nott anbefaler et nej
maj 22, 2022 Kommentarer lukket til Vetoretten inden for forsvarsområdet er under pres i EU. Derfor drejer folkeafstemningen sig om suverænitet på forsvarsområdet
maj 19, 2022 Kommentarer lukket til Ny avis om forsvarsforbeholdet – med kritiske stemmer fra centrum-venstre
jun 05, 2022 Kommentarer lukket til God grundlovsdag! Demokrati er ikke en selvfølge!
maj 31, 2022 Kommentarer lukket til Den britiske kontreadmiral Roger Lane-Nott anbefaler et nej
maj 22, 2022 Kommentarer lukket til Vetoretten inden for forsvarsområdet er under pres i EU. Derfor drejer folkeafstemningen sig om suverænitet på forsvarsområdet
maj 19, 2022 Kommentarer lukket til Ny avis om forsvarsforbeholdet – med kritiske stemmer fra centrum-venstre