Sidste opdateringer juni 5th, 2022 9:46 AM
Derfor vil jeg stille op for Folkebevægelsen mod EU i EU-parlamentsvalget i 2019
Af Lave K. Broch, 1. suppleant til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU
Næste år er der valg til EU-parlamentet. Dette sker på et tidspunkt, hvor EU bevæger sig hastigt i retning af en egentlig statsdannelse og formentlig kort tid efter Storbritanniens udtræden af EU. Danmark står derfor over for vigtige beslutninger, som kan få stor betydning for vores lands fremtid. Jeg har derfor besluttet mig for at stille mig til rådighed som kandidat for Folkebevægelsen mod EU. Folkebevægelsen vælger kandidater på landsmødet sidste weekend i oktober.
Jeg vil kæmpe for at begrænse EU’s skadelige politikker, bekæmpe, at EU får mere magt, og arbejde aktivt for at magt flyttes tilbage til Danmark. Mit mål er, at Danmark følger briterne ud af EU. Jeg synes det vil være bedst med en dansk folkeafstemning om EU-medlemskabet to år efter Storbritanniens udtræden af EU, og jeg ser en bedre fremtid for Danmark uden for EU. Jeg støtter varmt et styrket nordisk samarbejde og dansk genindtræden i EFTA samt en styrkelse af Europarådet og FN.
Vi står ved en historisk skillevej i 2018. Danmark vil efter Storbritanniens udtræden være det eneste EU-land med en retligt bindende undtagelse angående euroen. Vi vil være det eneste EU-land, som har sagt nej til EU’s militære udvikling, og det eneste EU-land, som ikke har underlagt sig en overstatslig retspolitik i EU. Danmark vil utvivlsomt komme under pres for at sige ja til mere EU. Det må og skal forhindres.
Vi ved allerede nu, at regeringen har nedsat et udvalg, der skal se på en mulig dansk tilslutning til EU’s bankunion, og udvalget vil præsentere en konklusion kort tid efter EU-parlamentsvalget. Danske ministre taler dog allerede nu positivt om bankunionen, og regeringen ønsker ikke en folkeafstemning. Dette er demokratisk set helt uacceptabelt. EU’s bankunion kan blive en trussel mod vores økonomi og i øvrigt også Rigsfællesskabet med Færøerne og Grønland. Jeg vil derfor gøre alt, jeg kan, for at vi får en dansk folkeafstemning om EU’s bankunion, og for at bekæmpe en dansk tilslutning. Danmark må og skal aldrig blive en delstat i EU, og at give EU magt over lovgivning på bankområdet er decideret farligt for vores land.
EU’s daglige politik er også til skade for sundheden, miljøet, velfærden, dyrevelfærden og udviklingen i verden. Vi bør og skal have ret til at gå foran og lave bedre regler end EU, f.eks. kunne forbyde sundhedsfarlige stoffer i vores fødevarer. Det er desuden helt uacceptabelt, at EU blander sig i vores arbejdsmarkedspolitik. Vi skal aldrig acceptere, at EU-medlemskabet fører til social dumping, og tager vi de store briller på, er det også tydeligt at EU’s handels- og udenrigspolitik er til skade for udviklingen i verden. Det gælder f.eks. EU’s overfiskeri i afrikanske farvande, som ødelægger livsgrundlaget for mange mennesker, og det gælder EU’s terrorliste, der fastfryser konflikter, og modvirker fredsarbejdet. Med EU’s militarisering og støtte til våbenindustrien er det også tydeligt, at EU ikke er det fredsprojekt, som mange danske EU-tilhængere ellers drømmer om.
Helt afgørende for min EU-modstand er det, at EU har et kæmpemæssigt demokratisk underskud. Jeg kan slet ikke forstå, at så mange danske politikere kan støtte en union, hvor det kun er embedsmænd i EU-kommissionen, som kan stille lovforslag. Et system, hvor lobbyister har stor magt, og hvor der er en høj grad af lukkethed. EU-parlamentet har kun mulighed for at lave ændringsforslag til de lovforslag, der stilles af EU-kommissionen, og der er ikke en reel og folkelig debat forud for at EU-love vedtages. Størstedelen af EU-lovene behandles heller ikke af Folketinget. Til gengæld holder man fast i et dyrt rejsecirkus mellem Bruxelles og Strasbourg. Samtidig er Danmarks indflydelse meget ringe. Danmark har kun 1,11 % af stemmerne i EU’s ministerråd.
For mig er det afgørende, at Folkebevægelsen mod EU fortsætter med at være Danmarks vagthund i EU. Vi skal gøre alt, vi kan for at forsvare demokratiet, miljøet, sundheden, velfærden, dyrevelfærden og det globale udsyn. Men vi har også en vigtig opgave i at kæmpe for en anden vej for Danmark.
Valget står ikke længere mellem, at Danmark kan blive i det EU, som vi kender, eller at forlade EU. Valget vil stå mellem at blive i noget, som i stigende grad udvikler sig til en EU-stat, og at være en god nabo til EU-staten.
Det skyldes, at centraliseringen af magt i EU har taget fart. Danmark vil derfor blive nødt til at vælge vej. Vil vi Europas Forenede Stater på sigt, eller ønsker vi at være et selvstændigt og demokratisk land, der samarbejder med andre lande?
Mit valg er truffet. Jeg ser gerne, at vi stemmer om EU-medlemskabet to år efter briternes farvel til EU. Det vil være mest fair – for så ved vi hvad der er sket for et land, som har meldt sig ud. Ingen under 65 år har stemt om Danmarks medlemskab og mange af forudsætningerne er desuden ændrede. EU er simpelthen en helt anden størrelse end de fleste kunne forudse i 1972. Det er derfor på tide, at vi får lov til at stemme igen.
I en kommende folkeafstemning vil jeg selvfølgelig kæmpe for, at Danmark træder ud af EU. Mit mål er, at det nordiske samarbejde skal styrkes. Ikke for at vi skal lave en dårlig kopi af EU i Norden. Men for at vi skal udvikle et samfund med et levende demokrati, en stærk økonomi og velfærd, et bæredygtigt miljø og et globalt udsyn. Norden er derfor en vigtig del af alternativet til EU for mig. Jeg ser også gerne, at Danmark genindtræder i EFTA. Det vil give os gode muligheder for samarbejde med såvel EFTA-landene, som de resterende EU-lande, og så ønsker jeg, at både Europarådet og FN bliver styrket. Danmark skal have indflydelse på den internationale udvikling. Danmarks farvel til EU skal ikke være et farvel til samarbejde, men i stedet sikre at vi kan samarbejde med omverdenen på en bedre måde.
I denne kamp er det helt afgørende, at der kæmpes tværpolitisk. For vi vinder kun på sigt, hvis vi står sammen på tværs af partitilhørsforhold. Kampen for demokratiet og vores selvbestemmelse er ikke noget, som kun tilhører venstrefløjen, midten eller for den sags skyld højrefløjen. Det er noget, som borgere på tværs af alle partier støtter. Jeg er selv socialliberal og medlem af Radikale Venstre. Men ved at støtte Folkebevægelsen i EU-parlamentsvalget kan jeg se mig selv i spejlet uden at skamme mig. For desværre har mit parti og flertallet af partier på Borgen valgt at tilsidesætte mange af de værdier, som de egentlig står for, når det gælder EU. Det er derfor meget vigtigt, at Folkebevægelsen mod EU står stærkt. Jeg er glad for, at Rina Ronja Kari vil genopstille. Rina er superdygtig, og jeg glæder mig til at kæmpe – sammen med Rina og andre gode kandidater – for et godt valg for Folkebevægelsen mod EU. Vi skal arbejde for, at vi får en god og tværpolitisk liste til valget i 2019, og vores mål må være fremgang i det kommende valg!
For at kunne gøre en ekstra indsats for Folkebevægelsen mod EU i EU-parlamentsvalget har jeg desuden valgt at sige min stilling som kampagnekoordinator og organisationssekretær op. Det vil give mig mulighed for at stå stærkere i det kommende valg. Men jeg får brug for støtte og hjælp. Du er derfor meget velkommen til at skrive til mig, hvis du vil give en hånd i den kommende kampagne eller støtte mig.
Ja til demokrati og samarbejde – nej til EU-staten!
Lave K. Broch vil genopstille i det kommende valg til EU-parlamentet
