Sidste opdateringer juni 5th, 2022 9:46 AM
Den 2. juni 1992 vandt befolkningen over det EU-positive flertal på Christiansborg!
Efter en politisk proces og en ny afstemning i 1993 fik Danmark de fire forbehold i EU.
Danmark sagde nej til euroen, nej til EU’s forsvarspolitik, nej til unionsborgerskabet og nej til EU’s overstatslige retspolitik.
Danmark skulle desuden få en ny Europapolitik. Men de EU-glade politikere levede aldrig op til det løfte. I stedet har de forsøgt at svække og afvikle de danske forbehold.
I år 2000 forsøgte de EU-glade politikerer således, at få kronen erstattet med euroen. De gennemførte en massiv skræmmekampagne for at få et ja til euroen. Men befolkningen var standhaftig og holdt fast i nejet til euroen. Det har vist sig at være en klog beslutning.
Nu vil det EU-positive flertal på Christiansborg afvikle det danske retsforbehold i EU. De vil give EU overstatslig magt på retsområdet. De har ligesom sidst startet en skræmmekampagne. Vi hører den ene dag efter den anden, at vi ikke vil være i stand til at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet så længe vi har retsforbeholdet. Vi hører, at det bliver en katastrofe for Danmark, hvis vi ikke er med Europol.
Men sjovt nok kan vi se at lande, som Norge, Island og Schweiz, der hverken er med i Europol eller i EU er i stand til at deltage i internationalt samarbejde imod grænseoverskridende kriminalitet. Ja, de kan faktisk samarbejde med selveste Europol uden at være medlem af Europol og uden at have givet EU magt på retsområdet.
Oslo, Reykjavik og Bern er ikke ramt af mere kriminalitet end Berlin, Rom og Athen.
De EU-positive politikere har en dårlig sag når de kæmper for, at EU skal bestemme over den danske retspolitik.
Jeg er derfor sikker på, at vi ligesom i 1992 og 2000 kan vinde den kommende folkeafstemning!
Tillykke med årsdagen for det danske nej til Maastricht-traktaten!
Vi kan og skal gøre det igen!
Nej til EU’s overstatslige retspolitik!
Et flertal stemte den 2. juni 1992 nej til Maastricht-traktaten og dermed EU’s overstatslige retspolitik. Vi kan og skal gøre det igen, siger Lave K. Broch.
nov 23, 2018 Kommentarer lukket til De danske EU-forbehold er under angreb. Men vi skal ikke give EU mere magt. Vi skal tage magten tilbage!
sep 13, 2016 Kommentarer lukket til 10 grunde til, at vi skal stemme nej til dansk deltagelse i et overstatsligt Europol – hvis det ender med en ny folkeafstemning
dec 02, 2015 Kommentarer lukket til Sverige vil have et tæt retspolitisk samarbejde med Danmark – også efter et nej
dec 01, 2015 1
jun 05, 2022 Kommentarer lukket til God grundlovsdag! Demokrati er ikke en selvfølge!
maj 31, 2022 Kommentarer lukket til Den britiske kontreadmiral Roger Lane-Nott anbefaler et nej
maj 22, 2022 Kommentarer lukket til Vetoretten inden for forsvarsområdet er under pres i EU. Derfor drejer folkeafstemningen sig om suverænitet på forsvarsområdet
maj 19, 2022 Kommentarer lukket til Ny avis om forsvarsforbeholdet – med kritiske stemmer fra centrum-venstre