Sidste opdateringer juni 5th, 2022 9:46 AM
EU-kommissionen er på vej med et forslag om en fordeling af flygtninge i EU. Det usikkert om EU kan blive enige om et sådant forslag, men i den anledning påstår DR-journalisten Ole Ryborg (12/5), at et EU-kvotesystem kan gøre Danmark til en “flygtningemagnet” på grund af vores retsforbehold.
Ryborgs argument er bl.a., at hvis der indføres en kvoteordning i EU, så vil asylansøgere, som for eksempel kommer til Sverige, vide, at de kunne ende i Bulgarien eller Rumænien. Men fordi Danmark ikke ville være med i sådan en ordning, så ville asylansøgere, som kommer til Danmark vide, at hvis de får asyl, så bliver de i Danmark.
Det er svært at forstå hvordan Ryborg kan nå til den konklusion. Retsforbeholdet sikrer nemlig, at vi har den flygtningepolitik, der er flertal for i Danmark. Om Danmark ender med, at tage imod flere eller færre flygtninge end EU-gennemsnittet er derfor noget vi selv bestemmer.
Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at jeg gerne ser, at Danmark og andre rige lande viser sig fra en mere medmenneskelig side.
På grund af de mange konflikter i verden er der globalt set det højeste antal flygtninge siden Anden Verdenskrig. Det er derfor på tide, at verdens rige lande gør en større indsats for at hjælpe verdens flygtninge.
Flygtninge er mennesker på flugt fra forfølgelse, overfald, voldtægter og drab. Det er mennesker, der prøver, at overleve. Jeg vil derfor aldrig bruge et begreb, som “flygtningemagnet” når man diskuterer, at redde mennesker på flugt.
Jeg ser helst, at Danmark tager initiativ til et kvotesystem for alle verdens sikre lande, at vi ser på hvordan vi kan bakke op om FN’s flygtningeorganisation UNHCR bedst muligt, at vi gør en større indsats i nærområderne samt at vi tager fat i årsagerne til at mennesker flygter. Det gælder f.eks. stop af våbenhandel med lande, der vedvarende krænker menneskerettighederne og flere ressourcer til fredsmægling.
Danmark skal bestemt være et ansvarligt land. Men det er samtidigt også vigtigt, at vi har et velfungerende demokrati i Danmark. Det betyder, at vi selv skal bestemme over retspolitikken og flygtningepolitikken inden for rammerne af folkeretten.
Det er gennem dialog og demokratisk indflydelse, at vi skal forme Danmarks retspolitik og flygtningepolitik.
Ved at bevare retsforbeholdet sikrer vi bedst muligt demokratiet, og det er helt afgørende, hvis man ønsker, at skabe et samfund, der bygger på tolerance og respekt.
Ja til demokrati, medmenneskelighed og Danmarks retsforbehold i EU!
—–
Her er link til artikel med Ole Ryborgs påstand: http://www.dr.dk/nyheder/udland/2015/05/12/122011.htm

Lave K. Broch er uenig med Ole Ryborg. “Retsforbeholdet sikrer, at vi i Danmark har den flygtningepolitik, som der er støtte for i Folketinget, siger Lave K. Broch
jun 05, 2022 Kommentarer lukket til God grundlovsdag! Demokrati er ikke en selvfølge!
maj 31, 2022 Kommentarer lukket til Den britiske kontreadmiral Roger Lane-Nott anbefaler et nej
maj 22, 2022 Kommentarer lukket til Vetoretten inden for forsvarsområdet er under pres i EU. Derfor drejer folkeafstemningen sig om suverænitet på forsvarsområdet
maj 19, 2022 Kommentarer lukket til Ny avis om forsvarsforbeholdet – med kritiske stemmer fra centrum-venstre
jun 05, 2022 Kommentarer lukket til God grundlovsdag! Demokrati er ikke en selvfølge!
maj 31, 2022 Kommentarer lukket til Den britiske kontreadmiral Roger Lane-Nott anbefaler et nej
maj 22, 2022 Kommentarer lukket til Vetoretten inden for forsvarsområdet er under pres i EU. Derfor drejer folkeafstemningen sig om suverænitet på forsvarsområdet
maj 19, 2022 Kommentarer lukket til Ny avis om forsvarsforbeholdet – med kritiske stemmer fra centrum-venstre