Sidste opdateringer juni 5th, 2022 9:46 AM
Her er de britiske krav til EU-reformer! I Danmark bør vi også se på relationen til EU!
- Rigtige traktatændringer!
- At EU’s mål om en stadig snævrere union ikke skal gælde for Storbritannien!
- At nationale parlamenter skal kunne stoppe EU-lovgivning!
- Garantier for, at det det indre marked ikke skades af euroen!
- Konkrete krav i forhold til, hvornår EU-borgere kan få velfærdsydelser!
Dette er, hvad Storbritanniens premierminister David Cameron ønsker ændret ved EU (The Guardian den 4. januar 2015).
Camerons ændringer er store, og den tyske kansler Merkel har allerede afvist at lave traktatændringer. Det bliver derfor meget svært for Cameron, at få disse ændringer vedtaget efter forhandlinger med EU og de andre EU-regeringer. Ja, det vil være nærmest umuligt og utænkeligt!
Den britiske regering vil dog, at briterne i en folkeafstemning – senest i 2017 – skal afgøre, om Storbritannien skal blive i EU på et reformeret grundlag eller melde sig ud af EU.
Den britiske debat og i sidste instans den britiske beslutning om relationen til EU har stor betydning for Danmark.
Danmark blev medlem af EU sammen med Storbritannien den 1. januar 1973. Storbritannien er en af vores vigtigste handelspartnere og en allieret. Hvis Storbritannien melder sig ud af EU, er Danmark derfor medlem af et helt andet EU.
Det bør og skal føre til en dansk diskussion om vores relation til unionen.
EU er på alt for mange måder til skade for demokratiet, miljøet, den nordiske velfærdsmodel og vort globale udsyn.
Når det gælder demokratiet, er det en katastrofe, at folkevalgte politikere endnu ikke kan stille lovforslag i EU. Det er stadig kun EU-kommissionen, der kan det. Samtidig har EU-traktaterne begrænset den politiske kampplads. F.eks. er det ikke muligt at ændre EU-parlamentets rejsecirkus på grund af EU’s Lissabon-traktat, og vi er nødt til at støtte atomkraft gennem EU’s Euratom. Og i EU’s ministerråd har Danmark 1,1 % af stemmerne. Vores demokratiske indflydelse i EU er derfor minimal.
På miljøområdet oplever vi gang på gang, at EU’s indre marked overtrumfer økologi, dyrevelfærd og sundhed. Gennem EU laves love, der truer selv børns sundhed, f.eks. forringede regler angående solcreme til børn og tilsætningsstoffer i fødevarer. EU er heller ikke ambitiøst nok, når det gælder klimaudfordringerne. Her ville en selvstændig dansk stemme i FN være langt bedre. Så kunne vi sammen med Norge og andre ligesindede lande gå foran og stille forslag om en bedre globale klimamål.
Den nordiske velfærdsmodel er også under et enormt pres i EU. EU blander sig f.eks. i vores finanslov. Ja faktisk står Danmark hvert år skoleret i EU, før Folketinget vedtager finansloven. Det er helt uacceptabelt. Men den nordiske velfærdsmodel er også udfordret, fordi EU-landene har forskellige velfærdsmodeller. Det er derfor på tide, at Danmark selv kan afgøre, hvornår EU-borgere har ret til danske velfærdsydelser – således at velfærdsmodellen hænger sammen økonomisk også på lang sigt. Det vil også være til gavn internationalt set, hvis vi fastholder den nordiske velfærdsmodel, for så kan vi inspirere andre lande.
EU er også til skade for vort globale udsyn. Gennem EU har vi været med til at ødelægge muligheden for fredsforhandlinger – ikke mindst på grund af EU’s terrorliste. Vi har tømt fattige landes farvande for fisk. Vi har ført en handelspolitik til skade for andre befolkninger, og alt det fokus på EU har gjort, at vi har glemt at tænke i, hvordan FN kan reformeres og forbedres til gavn for alle verdens lande. Jeg kan ikke forstå, at der er folk, som er fortalere for, at en skat på finansielle transaktioner skal gå til EU. Hvorfor det? Hvis der laves en sådan finansskat, skal pengene da gå til de fattige befolkninger i verden, og da vil det være bedst, at de fordeles af en global organisation – og det er EU ikke. Men det er FN, og det er derfor FN, vi skal forholde os til. Det samme gælder i forhold til hjælp til flygtninge og mange andre spørgsmål.
Jeg ser derfor gerne, at Danmark og Storbritannien forlader EU – for jeg tror ikke, at det er muligt grundlæggende at reformere EU. Men jeg mener, vi skal holde fast i et europæisk samarbejde for borgerne. Et samarbejde, der sikrer, at mennesker kan rejse, studere, handle, arbejde og bo på tværs af grænser. Dette folkelige samarbejde på tværs af grænser beriger os – langt mere, end det er til skade for os – og det skal vi fortsat være en aktiv del af. Det er derfor afgørende, at Danmark genindtræder i EFTA, hvor Norge, Island og Schweiz er med, og så skal vi have en handels- og samarbejdsaftale med EU. Det er på ingen måde urealistisk.
Derudover skal vi se på, hvordan det nordiske samarbejde kan styrkes. Norden har stor folkelig støtte, og jeg ser meget gerne, at vi arbejder for etableringen af et nordisk forbund. Et tættere nordisk samarbejde, hvor det folkelige demokrati står stærkere, og hvor miljø, velfærd og globalt udsyn prioriteres over ussel mammon.
Den britiske diskussion om EU er en foræring til os i Danmark. Lad os inspireres af den britiske debat og starte en egen dansk debat om, hvilket Europa vi ønsker.
NEJ til EU-staten og JA til nordisk, europæisk og globalt samarbejde!
——————————————————-
Her er link til artikel i The Guardian den 4. januar 2015: http://www.theguardian.com/politics/2015/jan/04/cameron-early-referendum-britain-eu-membership
Storbritannien afholder folkeafstemning om EU-medlemskabet senest i 2017.
