Sidste opdateringer juni 5th, 2022 9:46 AM
Hvis man lytter til flere af tilhængerne af EU’s overnationale retspolitik kan man få den opfattelse, at Danmark ikke kan bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, hvis vi ikke fortsætter i Europol når EU’s politienhed bliver overnational. Desværre er der andre som også synger med på denne sang.
I en artikel med overskriften “Europol-exit rammer handlede kvinder” (Berlingske.dk den 17. oktober 2014 ) blev Malene Muusholm, der er konstitueret leder for NGOen Reden International citeret for at sige: »Jeg frygter, at bekæmpelsen vil blive sat helt i stå, og at det så vil betyde, at der er en masse bagmænd, der kan blive ved med at handle mennesker og arbejde med kvinder i prostitution, uden at der er nogen som helst risiko,«.
Jeg har stor respekt for Redens arbejde, men hvorfor i al verden skulle bekæmpelsen af menneskehandel sættes helt i stå fordi Danmark takker nej til EU’s overnationale retspolitik og fastholder retsundtagelsen. Jeg kan på ingen måde forstå, hvorfor Muusholm frygter, at Danmark skulle blive et fristed for bagmændene bag menneskehandel, hvis vi fastholder retsundtagelsen.
Efter et dansk nej til overnational retspolitik i EU vil Danmark kunne indgå en samarbejdsaftale med Europol netop som Norge, Island og flere andre lande har gjort. Derudover vil det stadigvæk være Folketinget, der lovgiver om menneskehandel i Danmark, og der er intet parti i Danmark, der går ind får menneskehandel. Folketinget vil derfor med stor sikkerhed fortsat støtte en bekæmpelse af menneskehandel. Derfor er Muusholms frygt helt ubegrundet.
Vi kan i øvrigt også se på hvad der sker i Norge. Norge har heller ikke underlagt sig EU’s overnationale retspolitik og “helt overraskende” kan nordmændene alligevel bekæmpe menneskehandel. På det norske politis hjemmeside kan man læse: “Det er politiets ansvar å bekjempe menneskehandel. Politiet skal også identifisere ofre, utarbeide trusselvurdering og iverksette nødvendige sikkerhetstiltak, samt sikre at offerets rettigheter som fornærmet i straffesak er ivaretatt.”.
Norge er ikke ligefrem et land, der er gået i stå fordi landet ikke er underlagt EU. Jeg har talt med både norske politikere og norsk politi og det virker på ingen måde, som nordmændene kan se, at selvstændigheden på retsområdet er et problem for den norske bekæmpelse af menneskehandel. Det, at Norge selv bestemmer over retspolitikken, gør faktisk, at norske politikere tænker selvstændigt og handler. Norge er et aktivt land i kampen mod menneskehandel og der findes intet argument for at Danmark ikke kan gøre som Norge.
Her er link til det norske politis hjemmeside, hvor man kan læse mere om den norske kamp mod menneskehandel: https://www.politi.no/strategier_og_analyser/strategier_og_tiltak/Tema_18.xml
Her er den artikel fra Berlingske.dk, som jeg henviser til: http://m.b.dk/nationalt/europol-exit-rammer-handlede-kvinder

Norge bekæmper menneskehandel uden at være underlagt EU’s overnationale retspolitik. Det kan Danmark også. Fotograf: Johannes Jansson/norden.org
sep 13, 2016 Kommentarer lukket til 10 grunde til, at vi skal stemme nej til dansk deltagelse i et overstatsligt Europol – hvis det ender med en ny folkeafstemning
nov 07, 2015 Kommentarer lukket til Færøerne og Grønland bør deltage i folkeafstemningen om retsforbeholdet
sep 11, 2015 Kommentarer lukket til Giv ikke retsforbeholdet skylden, Støjberg! Problemet er regeringens asylpolitik!
aug 21, 2015 Kommentarer lukket til 10 argumenter for at bevare Danmarks retsforbehold i EU
jun 05, 2022 Kommentarer lukket til God grundlovsdag! Demokrati er ikke en selvfølge!
maj 31, 2022 Kommentarer lukket til Den britiske kontreadmiral Roger Lane-Nott anbefaler et nej
maj 22, 2022 Kommentarer lukket til Vetoretten inden for forsvarsområdet er under pres i EU. Derfor drejer folkeafstemningen sig om suverænitet på forsvarsområdet
maj 19, 2022 Kommentarer lukket til Ny avis om forsvarsforbeholdet – med kritiske stemmer fra centrum-venstre