Sidste opdateringer maj 25th, 2019 5:30 AM
Storbritanniens Theresa May er i gang med Mission Impossible – og hun er ikke Tom Cruise
Af Lave K. Broch, 1. suppleant til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU
Storbritanniens premierminister Theresa May er i gang med Mission Impossible. Hun har opdaget,at den aftale, som hun er nået frem til sammen med EU, aldrig vil kunne vedtages i det britiske parlament, og derfor forsøger hun at få EU med på en ny forståelse af aftalen. Men hun er ikke Tom Cruise, og EU-toppen er tonedøv – lige så tonedøv, som den har været, hver gang en befolkning har stemt nej til EU eller mere EU. Jeg ser derfor kun én mulighed, og det er, at aftalen ender med at falde. Men er det en katastrofe? Nej, jeg tror, at det vil kunne blive starten på et reelt og ligeværdigt samarbejde mellem Storbritannien og det resterende EU.
Theresa Mayhar begået flere fejl i forbindelse med forhandlingerne med EU. Den allersidste var, at hun ikke lyttede til sin egen Brexit-minister Dominic Raab, før hun indgik aftalen med EU. Raab blev derefter nødt til at trække sig som minister.Han var imod aftalen, fordi den skader Storbritanniens uafhængighed, og fordi Storbritannien kan blive fanget i et regime, hvor Storbritannien skal følge EU-love på ubestemt tid. Her er ordret, hvad han har sagt:
“The first is that the terms being offered by the EU threaten the integrity of the United Kingdom and the second is that they would lead to an indefinite if not permanent situation where we’re locked into a regime with no say over the rules being applied, with no exit mechanism.” Og
“I think that would be damaging for the economy butdevastating for public trust in our democracy.” (Kilde: BBC den 15. november 2018).
Jeg har meget stor forståelse for, at det britiske parlament ikke kan støtte en sådanaftale, og Theresa May er nu ude i en Mission Impossible – det ser ikke ud til at lykkes for hende.
Vi må derforforberede os på, at aftalen falder. Det vil føre til to ting: De britiske EU-tilhængere vil gøre alt, hvad de kan, for at få en ny folkeafstemning, og de britiske EU-modstandere vil gøre alt, hvad de kan for, at resultatet affolkeafstemningen bliver respekteret.
Jeg regner med, at EU-modstanderne vil vinde. Hverken Labour eller de Konservative vil komme godt fra at svigte resultatet i folkeafstemningen. Men det er værd at bemærke, hvordan EU-tilhængere i andre lande er hykleriske. Nogle EU-tilhængere argumenterer for, at briterne bør stemme igen, men de er samtidig imod, at deres egne befolkninger skal stemme om EU. Nogle af dem siger: Briterne vidsteikke, hvad Brexit ville føre til, så det er retfærdigt, at de får lov til at stemme igen. Men tyg lige på den.
For detførste er Storbritannien ikke trådt ud af EU, så måske bliver Brexit netop til,hvad EU-modstanderne har ønsket. Det ved vi først, når Brexit er en realitet.Det, vi oplever nu, er jo kun forhandlinger, hvor EU-positive Theresa May er kommet på afveje.
For detandet vidste danskerne ikke, hvad EF ville udvikle sig til, da vi meldte os indsammen med briterne 1. januar 1973. EU har ændret sig markant, efter at vi kom med. EU blander sig i sager, som danske politikere sagde, at EU aldrig villeblande sig i. EF blev til en union – selvom Poul Schlüter lovede, at det aldrig ville ske, hvis danskerne stemte ja til det indre marked i 1986. Så hvis danske EU-tilhængere er ivrige fortalere for en ny britisk afstemning, så bør de i sagens natur også støtte en ny dansk afstemning.
Ingendanskere under 66 år har stemt om selve medlemskabet. Det er derfor på tide, at vi får en folkeafstemning om Danmarks medlemskab af EU.
Når aftalen er faldet, så er det muligt for Storbritannien og EU at finde ud af et mereligeværdigt samarbejde. Det vil blive udråbt som en katastrofe. Men ro på. Uden en aftale vil handelssamarbejdet bygge på WTO’s regler, og så vil realismen på et tidspunkt indfinde sig i Bruxelles, Berlin og Paris og selv på Christiansborg. Tyskland eksporterer over 800.000 biler til Storbritannien om året. EU har et stort overskud på handelen med Storbritannien. Danmark har et stort overskud på handelen med Storbritannien. Fiskere fra EU-landene –heriblandt danske fiskere – vil gerne fiske i britisk farvand, og unionen vil gerne have penge fra briterne i forbindelse med deres udtræden af EU. Derudovervil et praktisk samarbejde om forskning og studenterudveksling være godt for alle.
EU-toppen vil på et tidspunkt opdage, at der er brug for et samarbejde, og man vil få mere ud af at være konstruktive end at surmule.
Ja til samarbejde og demokrati – Nej til EU-staten!
