Sidste opdateringer juni 5th, 2022 9:46 AM
Ole Krarup vil blive husket og savnet
af Lave K. Broch, 1. suppleant til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU
Ole Krarup er sovet ind. Det er med sorg, at jeg skriver dette. Ole var en god ven og vil altid være en stor inspiration for mig. Som ung studerende var jeg Oles studentermedhjælper på Retsvidenskabeligt Institut i København, og jeg kæmpede i mange år sammen med Ole for Folkebevægelsen mod EU.
Jeg blev hurtigt meget imponeret over, at Ole kunne magte at være både en dygtig og aktiv EU-parlamentariker og samtidig juraprofessor og desuden have et stort socialt overskud. Ole var vinterbader, spillede violin og satte tid af til at være sammen med venner og familie. Ole var sjov og fræk på den gode måde. Han knoklede hårdt, og så tog han pauser for at spille boule med venner midt i alt arbejde eller for at tage på ferie til sommerhuset i Frankrig.
Da jeg engang kom med et forslag til en artikel, sagde Ole: ”Vi skriver den sammen. Dit navn skal også være med”. Ole var retfærdig og viste respekt over for folk uanset alder, uddannelse og baggrund. Det er en egenskab, jeg sætter meget pris på.
Jeg glemmer aldrig, da alle Danmarks medier jagtede Ole angående Maastricht-sagen. Ole var da ude på en sø i en robåd, og ingen kunne få fat i ham. Folkebevægelsen mod EU var ikke vant til al den medieopmærksomhed, og mange ærgrede sig over, at Ole ikke udnyttede muligheden for at komme maksimalt ud i pressen. Men Ole var ikke medieliderlig. Ole havde holdninger og værdier, som han kæmpede for. Det var sagen, der betød noget for Ole, og Ole var ikke bange for at kæmpe imod både regeringen og Folketingsflertallet.
Det gjorde han f.eks. med Maastricht-sagen og Lissabon-sagen. Selv om sagerne ikke gav det resultat, som Ole havde ønsket sig, så førte de til en afklaring af, hvordan danske domstole og statsretten ser på suverænitetsafgivelse i forhold til EU-medlemskabet. Ole var meget ked af, at Danmark kunne indlemmes i Lissabontraktaten uden en folkeafstemning, og jeg så tårer løbe ned ad hans kinder, da han kom ud af retten, efter at sagen var slut. Men Lissabon-sagen betød f.eks., at vi i dag ved, at domstolene ikke vil mene, at der er tale om suverænitetsafgivelse, hvis et område i EU går fra enstemmighed til flertalsafgørelser. Dette er en meget vigtig viden i forbindelse med en evt. fremtidig folkeafstemning om forsvarsforbeholdet. For ja-siden vil kunne påstå, at vi ikke har noget at være bange for, hvis vi afskaffer forsvarsforbeholdet, da forsvarspolitikken styres med enstemmighed, men på grund af ikke mindst Ole ved vi i dag, at det er netop der, vi skal være på vagt. EU kan senere ændre enstemmighed til flertalsbeslutninger, uden at vi bliver spurgt om det i en dansk folkeafstemning. Tak for det, Ole.
Ole var Folkebevægelsen mod EU’s medlem af EU-parlamentet fra 1994 til 2006. Men i 2005 blev han på vej til parlamentet i Strasbourg påkørt og kom alvorligt til skade. Ole blev aldrig helt den samme efter ulykken i Strasbourg, men hans indsats for folkestyret og den tværpolitiske EU-modstand er helt uvurderlig.
Ole vil blive savnet og husket – og ikke kun for det politiske og retlige arbejde, men også for det kærlige og hyggelige menneske han var. Æret være dit minde, Ole. Og endnu en gang tak for alle de dejlige stunder sammen.
