Af Lave K. Broch, cand. scient. pol og 1. suppleant til EU-parlamentet for Folkebev\u00e6gelsen mod EU<\/p>\n
Mange danske medier d\u00e6kker Brexit p\u00e5 en normativ og ikke s\u00e6rlig saglige m\u00e5de. Det var derfor med interesse, at jeg l\u00e6ste artiklen om Brexit i DJ\u00d8F-bladet fra den 5. maj. Der var pointer i artiklen, som jeg er enig i. Eksempelvis, at det er blevet sv\u00e6rere for EU-positive regeringer at skr\u00e6mme v\u00e6lgerne. Men der er tre ting, som jeg synes er problematiske med denne artikel, og med en hel del af medied\u00e6kningen af Brexit.<\/p>\n
For det f\u00f8rste ligger der en underforst\u00e5et opfattelse af, at det ikke er rationelt eller konstruktivt at stemme nej til EU. Ofte gives der eksempler p\u00e5, at det er folk med lavere viden eller folk, som bor p\u00e5 landet, der er imod EU. Men n\u00e5r det f.eks. kun er EU-kommissionen, som m\u00e5 stille lovforslag i EU, er der et grundl\u00e6ggende demokratisk problem, som de fleste kan forst\u00e5.\u00a0 I artiklen n\u00e6vnes, at der g\u00e5r en skillelinje mellem liberale og urbane v\u00e6lgere og v\u00e6lgere i \u201dprovinsomr\u00e5der og udkantsomr\u00e5der, der \u00f8nsker immigrationsstramninger og mere national selvbestemmelse\u201d. Men jeg vil h\u00e6vde, at det er en anden skillelinje, som deler vandene. Den sk\u00e6rer endnu dybere ind i de klassiske partiskel. Det er skillelinjen mellem dem, der st\u00f8tter centralisering af magt, og dem, som \u00f8nsker et levende folkestyre. N\u00e5r et flertal i en befolkning stemmer nej til et EU-relateret sp\u00f8rgsm\u00e5l, m\u00e5 der jo v\u00e6re mennesker i alle samfundslag, der vender sig imod udviklingen i EU. Jeg er selv internationalist og medlem af Radikale Venstre. Jeg har tre gange forud for den britiske afstemning v\u00e6ret i Storbritannien og har venner i Labour, De Gr\u00f8nne og De Konservative i Storbritannien. Det der kendetegner EU-modstanden i Storbritannien, er, at den er tv\u00e6rpolitisk. Leave-tilh\u00e6ngerne kommer fra alle samfundslag ligesom EU-modstanden er bred i Danmark og Norden i \u00f8vrigt. Briternes nej var ikke et nej til internationalt samarbejde. Men det var et nej til EU-medlemskab.<\/p>\n
For det andet botaniseres der altid i, hvorfor folk kan stemme nej til EU, men sj\u00e6ldent i, hvorfor folk kan finde p\u00e5 at stemme ja. Der n\u00e6vnes ogs\u00e5 ofte, at v\u00e6lgerne nok har stemt om noget helt andet. Men det kan man h\u00e6vde om ethvert valg til Folketinget eller i alle sammenh\u00e6nge, hvor der stemmes. Jeg k\u00f8ber den ikke. Jeg vil h\u00e6vde, at flertallet i disse afstemninger simpelthen stemmer ud fra, hvad de mener om EU. I artiklen citeres Sara Hobolt \u2013 i forbindelse med en henvisning til det danske nej til Maastricht-traktaten \u2013 for bl.a. at sige \u201dDet l\u00e6rte os, at folk ikke altid stemmer om det, de bliver spurgt om ved folkeafstemninger \u2026\u201d. Dette forarger mig meget. Afstemningen i 1992 var den f\u00f8rste, jeg kunne stemme i, og jeg stemte nej, netop fordi jeg havde l\u00e6st traktaten. Det var is\u00e6r m\u00e5let om, at EU skal blive en forsvarsunion kombineret med det demokratiske underskud, som fik mig til at sige klart nej. Og s\u00e5 \u00f8nskede jeg, at Danmark i stedet skulle tage initiativ til et nordisk statsforbund. Desuden var det en realitet, at Danmarks dav\u00e6rende statsminister Poul Schl\u00fcter havde l\u00f8jet i forbindelse med afstemningen i 1986 og h\u00e6vdet, at Unionen ville v\u00e6re stend\u00f8d, hvis det blev et ja. Min erfaring er, at nej-sigerne i Danmark netop havde sat sig ind i, hvilken vej EU var p\u00e5 vej i, og de \u00f8nskede en anden vej for Danmark. Det er ogs\u00e5 tilf\u00e6ldet i Storbritannien.<\/p>\n
For det tredje er det en besynderlig ting at tale om \u201duforudsigelige folkeafstemninger\u201d, som der g\u00f8res i artiklen. Det er vel kun i diktaturstater, at valg og afstemninger er forudsigelige. Jeg er stor tilh\u00e6nger af demokrati og ogs\u00e5 gerne mere direkte demokrati. Jeg er tilh\u00e6nger af, at vi skal g\u00f8re alt for, at valg og afstemninger ikke er forudsigelige. Det, der er brug for, er, at fakta kommer p\u00e5 bordet, og at argumenter m\u00f8des med argumenter.<\/p>\n
Jeg er dog meget enig med Sara Hobolt i, at v\u00e6lgere ikke l\u00e6ngere lader sig skr\u00e6mme. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 i Danmark. \u00a0Det var helt tydeligt i forbindelse med afstemningen om retsforbeholdet, hvor den tidligere justitsminister S\u00f8ren Pind helt udokumenteret p\u00e5stod, at hvis vi ikke stemte ja til at afskaffe forbeholdet, s\u00e5 ville Sverige f\u00e5 indflydelse p\u00e5 den danske flygtningepolitik. K\u00f8benhavns overborgmester Frank Jensen talte om st\u00f8rre risiko for terror. Mens stort set hele ja-siden p\u00e5stod, at det var meget sv\u00e6rt at f\u00e5 en mellemstatslig aftale om Europol efter et nej, og at den ville blive s\u00e5 d\u00e5rlig, at det ville f\u00e5 store konsekvenser for bek\u00e6mpelse af kriminalitet i Danmark.<\/p>\n
I dag ved vi, at politiet laver stort set lige s\u00e5 mange s\u00f8gninger i Europols register, som da Danmark var med i Europol. Vi ved, at det var muligt at f\u00e5 en mellemstatslig aftale. Men ogs\u00e5 f\u00f8r afstemningen var det muligt at f\u00e5 viden om, at Norge havde forhandlet sig frem til en aftale i l\u00f8bet af et \u00e5r, og at selv lille Albanien og en r\u00e6kke andre lande havde samarbejdsaftaler om Europol. Vi, der var p\u00e5 nej-siden, skulle under hele kampagnen forklare, hvordan det var muligt at samarbejde mellemstatsligt. Heldigvis lod flertallet af v\u00e6lgerne sig ikke skr\u00e6mme. M\u00e5ske netop fordi de havde sat sig ind i tingene \u2026<\/p>\n
Her er link til artiklen i DJ\u00d8F-bladet: www.djoefbladet.dk\/artikler\/2018\/5\/brexit-l-ae-rte-os-at-v-ae-lgerne-er-blevet-sv-ae-rere-at-skr-ae-mme.aspx<\/a><\/p>\n
![\"\"](\"http:\/\/broch.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/05\/2016-06-18T08-45-24_1-300x224.jpg\")
<\/a>