{"id":1510,"date":"2018-02-04T13:07:16","date_gmt":"2018-02-04T11:07:16","guid":{"rendered":"http:\/\/broch.dk\/?p=1510"},"modified":"2018-02-04T13:32:48","modified_gmt":"2018-02-04T11:32:48","slug":"europa-aar-2027-hele-norden-takkede-nej-til-eu-staten","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/broch.dk\/?p=1510","title":{"rendered":"Europa \u00e5r 2027: Hele Norden takkede nej til EU-staten"},"content":{"rendered":"

Af Rina Ronja Kari, medlem af EU-parlamentet for Folkebev\u00e6gelsen mod EU & Lave K. Broch, 1. suppleant til EU-parlamentet for Folkebev\u00e6gelsen mod EU <\/em><\/p>\n

Vi ville \u00f8nske, at luften var blevet ren, at fattigdommen var udryddet p\u00e5 jorden, at krige var noget man kun kunne l\u00e6se om i historieb\u00f8gerne, og at menneskerettigheder var en selvf\u00f8lge for alle mennesker i 2027. Men desv\u00e6rre er der stadigv\u00e6k politiske udfordringer. De seneste ti \u00e5r har dog f\u00f8rt til store forandringer i Europa og verden heriblandt nogle positive forandringer. En af de helst store game changere blev Brexit.<\/p>\n

Storbritanniens udtr\u00e6den af EU i 2019 kombineret med Jean-Claude Junckers forslag om etableringen af Europas Forenede Stater f\u00f8rte til, at Danmark og Sverige forlod EU i 2024, og i slutningen af 2026 lykkedes det ogs\u00e5 EU-modstanderne at vinde folkeafstemninger om udtr\u00e6den af EU i Finland og andre EU-lande (Irland, Estland og Tjekkiet).<\/p>\n

Danmark og Sverige fik hurtigt etableret et t\u00e6ttere samarbejde med Norge og Island efter frig\u00f8relsen fra EU. Der var stor folkelig st\u00f8tte for et t\u00e6ttere nordisk samarbejde i alle de fire lande og i Danmark var det kun Europabev\u00e6gelsen, som protesterede imod det t\u00e6ttere nordiske samarbejde. De fire lande besluttede, at det t\u00e6ttere nordiske samarbejde ogs\u00e5 skulle v\u00e6re \u00e5bent for Finland, hvis finnerne p\u00e5 et senere tidspunkt \u00f8nskede at tilslutte sig, og at Finland i \u00f8vrigt kunne deltage i alt det nordiske samarbejde, som de havde lyst til og mulighed for.<\/p>\n

EU-modstanden voksede dog i Finland og flere andre EU-lande, og da det nordiske samarbejde var blevet st\u00e6rkere, s\u00e5 var det sv\u00e6rt for finske politikere at holde fast i EU. En afstemning i Finland i 2026 resulterede derfor ogs\u00e5 i at det finske folk stemte for udtr\u00e6den af EU. Finland er derfor i skrivende stund i gang med at forhandle med EU om deres udtr\u00e6den af EU.<\/p>\n

Norden har p\u00e5 flere omr\u00e5der valgt at g\u00e5 andre veje end EU. Samarbejdet er langt mere decentralt og demokratisk. Ethvert medlem af de nationale parlamenter i Norden kan stille forslag til f\u00e6lles nordiske regler, og hvis et land ikke vil v\u00e6re med i en bestemt lovgivning, s\u00e5 er det muligt at takke nej. Nogle ville m\u00e5ske mene, at dette g\u00f8r samarbejdet svagt, men vi har det modsatte synspunkt. Fleksibiliteten og den folkelige forankring g\u00f8r Norden til et st\u00e6rkt samarbejde. I mods\u00e6tning til EU, som er topstyret og hvor folkevalgte politikere ikke kan og m\u00e5 stille lovforslag, da EU-kommissionen fastholder deres eneret til at stille lovforslag i EU.<\/p>\n

Norden er ogs\u00e5 i stigende grad igen begyndt at tale i f\u00e6llesskab i FN og andre internationale sammenh\u00e6nge til gavn for verdens fattige, menneskerettighederne og milj\u00f8et. Det er noget som mange repr\u00e6sentanter for det globale syd s\u00e6tter stor pris p\u00e5.<\/p>\n

Norges store indsats p\u00e5 fredsomr\u00e5det har desuden inspireret danske og svenske politikere. Nogle ville m\u00e5ske sige, at vi i Danmark og Sverige havde v\u00e6ret jaloux p\u00e5 Norge. Men EU\u2019s f\u00e6lles udenrigspolitik begr\u00e6nsede i lang tid den danske og svenske indsats for fred i verden, og f\u00f8rst efter udmeldelsen af EU blev det muligt for de fire nordiske lande at st\u00e5 effektivt sammen i fredarbejdet. Danmark og Sverige har ligesom Norge og Island valgt at takke nej til EU\u2019s terrorliste. Dermed opfattes de fire nordiske lande, som mere upartiske og trov\u00e6rdige i internationale fredsforhandlinger.<\/p>\n

Meget peger p\u00e5 at Finland ogs\u00e5 vil deltage i det f\u00e6llesnordiske fredsarbejde n\u00e5r de er kommet ud af EU. \u00a0Efter det finske nej til EU i 2026 holdt den finske statsminister en tale, hvor hun slog fast, at hun – p\u00e5 trods af hendes st\u00f8tte til EU i folkeafstemningen – ville respektere folkets vilje og inderst inde var glad for, at Finland ville kom hjem til Norden, og at Norden sammen kunne k\u00e6mpe for fred p\u00e5 en fredelig m\u00e5de og ikke som stormagterne, der alt for ofte skabte mere ufred i verden. Hun lovede desuden, at Finland som noget af det f\u00f8rste ville tr\u00e6de ud af EU\u2019s kampgrupper og forsvarsagentur, samt ikke l\u00e6ngere anerkende EU\u2019s terrorliste. I stedet vil Finland foresl\u00e5, at de nordiske lande giver hinanden en forsvarsgaranti og samtidigt lover at FN-pagten skal f\u00f8lges i ord og \u00e5nd.<\/p>\n

Finlands statsminister pegede desuden p\u00e5 Israel-Pal\u00e6stina-konflikten, som en af de mest vigtige for verdenssamfundet at l\u00f8se, og tilf\u00f8jede at Norden i f\u00e6llesskab m\u00e5 g\u00f8re alt hvad der er i vores magt for at st\u00f8tte en fredsproces netop der og at vores lande skal bidrage til at der blev givet sikkerhedsgarantier til b\u00e5de israelere og pal\u00e6stinensere \u2013 s\u00e5ledes at vi endelig kan f\u00e5 fred mellem de to folk. Alle de nordiske regeringer er i dag enige i dette. En s\u00e5dan fredsindsats havde dog ikke v\u00e6ret muligt inden for EU p\u00e5 grund af EU\u2019s terrorstempling af Hamas og EU\u2019s overstatslige udenrigspolitik, som blev indf\u00f8rt for f\u00e5 \u00e5r siden.<\/p>\n

Et af de indenrigspolitiske forhold, som ogs\u00e5 viser forskel p\u00e5 Norden og EU-staten er, at de nordiske lande har fastholdt den skattefinansierede nordiske velf\u00e6rdsmodel, mens EU er i gang med at etablere en forsikringsmodel efter amerikansk forbillede. I Norden st\u00e5r fagbev\u00e6gelsen ogs\u00e5 st\u00e6rkere efter, at EU-domstolen ikke l\u00e6ngere har indflydelse p\u00e5 arbejdsmarkedspolitikken. Det har bl.a. f\u00f8rt til en neds\u00e6ttelse af arbejdstiden og at flere borgere, der tidligere var uden for arbejdsmarkedet, har f\u00e5et mulighed for arbejde. De nordiske landes konkurrenceevne er blevet styrket af dette \u2013 p\u00e5 trods af mange sp\u00e5domme om at mere fritid ville koste Norden dyrt.<\/p>\n

Danmark og Sverige tr\u00e5dte ogs\u00e5 ind i EFTA, men bestemt ikke E\u00d8S, efter landendes udtr\u00e6den af EU. H\u00f8yre i Norge kunne ikke finde argumenter imod dette, da ogs\u00e5 de havde accepteret, at Storbritannien var blevet medlemmer af EFTA nogle \u00e5r f\u00f8r. Norske H\u00f8yres argument om at Storbritannien var for stort til EFTA, viste sig i \u00f8vrigt at v\u00e6re helt ude i skoven. Det var til geng\u00e6ld en fordel at v\u00e6re flere lande i EFTA n\u00e5r der skulle forhandles med EU. Den tidligere norske statsminister Erna Solberg (H\u00f8yre) havde desuden brugt landbruget, som argument mod britisk EFTA-medlemskab, og det var helt ubegribeligt, da b\u00e5de hun og H\u00f8yre \u00f8nskede, at Norge gennem EU skulle underl\u00e6gges en overstatslig landbrugspolitik, og det faktum, at EFTA p\u00e5 ingen m\u00e5de traf beslutninger overstatsligt. Danmark og Sverige blev derfor budt velkomne uden vanskeligheder. EFTA-medlemskabet sikrer bl.a. vores lande toldfrihed for alle industrivarer til EU og de andre EFTA-lande, og vi har ogs\u00e5 gennem EFTA indg\u00e5et aftaler om bl.a. studenterudveksling og forskning med EU og lande uden for Europa.<\/p>\n

Forud for Danmarks udtr\u00e6den af EU var der en lang politisk kamp, hvor Folkebev\u00e6gelsen mod EU spillede en helt central rolle.\u00a0 Folkebev\u00e6gelsen fastholdt st\u00e6digt at EU-modstanden skulle v\u00e6re b\u00e5de tv\u00e6rpolitisk og ikke-racistisk. M\u00e5let for Folkebev\u00e6gelsen var et demokratisk og internationalt orienteret Danmark, og det viste sig, at v\u00e6re netop det, som flertallet af danskerne ogs\u00e5 \u00f8nskede. Sammen med venner i andre lande \u2013 ikke mindst Nei til EU i Norge – argumenterede vi for, at magten burde ligge s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 borgerne som muligt, og at det var en farlig udvikling n\u00e5r EU \u00f8nskede at sv\u00e6kke demokratiet og velf\u00e6rden for borgerne. Men EU-toppen lyttede ikke. De havde i stedet stillet krav om, at alle EU-lande m\u00e5tte bev\u00e6ge sig i retning af kernen i EU.<\/p>\n

I 2017 samlede 23 EU-lande sig i et t\u00e6ttere milit\u00e6rt samarbejde. Sverige og Finland var blandt disse lande p\u00e5 trods af landendes s\u00e5kaldte neutralitet. Den dav\u00e6rende danske udenrigsminister Anders Samuelsen havde i den anledning sagt at, det danske forsvarsforbehold (undtagelse fra EU\u2019s milit\u00e6re projekt) var \u201dm\u00e6rkeligt\u201d. Men regeringen turde alligevel ikke l\u00e6gge op til en folkeafstemning. De var simpelthen for bange for at tabe, og de kunne ogs\u00e5 se, at de tysk-franske planer ikke lige frem var noget, som den danske befolkning dr\u00f8mte om.<\/p>\n

Men udviklingen tog fart i EU. Jean-Claude Juncker havde i sin \u201dstate of the union\u201d tale allerede i 2017 foresl\u00e5et mere union. Det samme havde den franske pr\u00e6sident Emmanuel Macron gjort kort tid efter. Den tyske kansler Angela Merkel bakkede hurtigt og fuldt ud op om disse planer.<\/p>\n

Macron og Merkel havde i starten t\u00e6nkt sig, at alle forandringer af EU skulle ske inden for rammen af Lissabon-traktaten. Men som en afskedsgave til EU i 2019 tog Jean-Claude Juncker initiativ til dannelsen af Europas Forenede Stater, og Frankrigs og Tysklands regeringer bakkede op. Ja Frankrigs pr\u00e6sident Macron gik s\u00e5 langt, at han foreslog, at g\u00f8re de franske atomv\u00e5ben til EU\u2019s atomv\u00e5ben. EU skulle simpelthen blive en supermagt. Det blev derfor vedtaget, at der skulle indkaldes til et konvent i 2020. De fleste danske folketingspartier pr\u00f8vede at nedtone planen, og man kaldte det atter for en forfatningstraktat. Men der var dog ingen som sagde, at \u201dtanken om Europas Forenede Stater er stend\u00f8d\u201d. <\/em><\/p>\n

Ved topm\u00f8det i EU i 2020 blev det besluttet, at vetoretten skulle afskaffes p\u00e5 de sidste omr\u00e5der, at et reelt EU-milit\u00e6r skulle oprettes og at EU-kommissionen skulle kaldes for regering. EU skulle blive til Europas Forenede Stater \u2013 United States of Europe i 2024. Alle lande skulle f\u00f8r dette tidspunkt sikre sig, at ratifikationsprocessen var p\u00e5 plads nationalt.<\/p>\n

Bag lukkede d\u00f8re blev der talt om, at man skulle g\u00f8re alt for at undg\u00e5 folkeafstemninger. Irland og Danmark var som s\u00e6dvanligvis problemer p\u00e5 grund af deres praksis med folkeafstemninger. EU-toppen ville ikke have, at de to lande og deres folk skabte problemer. Derfor fik Irland et l\u00f8fte om, at en ny EU-institution om den europ\u00e6iske identitet skulle placeres i Irland. Danmarks regering havde gjort det klart for EU-toppen, at danskerne havde brug for et l\u00f8fte om, at Danmark fortsat var et selvst\u00e6ndigt land og at vi kunne fastholde kronen, da alle meningsm\u00e5linger de seneste \u00e5r havde vist, at mindst 75 % af befolkningen ville stemme nej til en ny traktat, hvis det bet\u00f8d at kronen skulle afskaffes. Men at regeringen til geng\u00e6ld vil g\u00f8re hvad den kunne for at tilslutte sig EU ogs\u00e5 p\u00e5 forsvars- og retsomr\u00e5det. EU-toppen lovede, at Danmark skulle f\u00e5 en s\u00e5dan ikke-bindende politisk erkl\u00e6ring om at Danmark var et selvst\u00e6ndigt land. Det var jo en gratis omgang for EU-staten, og mange havde moret sig over at Irland engang fik en erkl\u00e6ring om, at landet var neutralt, men at det ikke havde haft nogen st\u00f8rre betydning. Det med, at Danmark kunne bevare kronen besluttede man, at man skulle lave lidt spin p\u00e5, s\u00e5 Danmarks regering kunne fremst\u00e5, som nogle der havde f\u00e5et en stor sejr.<\/p>\n

Sverige havde dog ikke en undtagelse fra \u00d8MU\u2019en og EU stillede derfor et klart krav til svenskerne om at afskaffe den svenske krone, men EU-toppen blev enige med den svenske regering om at de stadigv\u00e6k m\u00e5tte bevare deres undtagelse ang\u00e5ende snus, og det ville den svenske regering kunne bruge nationalt. Kravet om afskaffelse af den svenske krone f\u00f8rte dog til en voksende modstand mod EU i den svenske befolkning, og der var ogs\u00e5 protester over alt i Sverige mod at svenske skatteydere skulle betale for de kommende EU-atomv\u00e5ben.<\/p>\n

EU-toppen havde i lang tid lavet stigende centralisering igennem Lissabon-traktaten. Der var f.eks. blevet etableret et milit\u00e6rt hovedkvarter, en f\u00e6lles forsvarsfond til st\u00f8tte for EU\u2019s v\u00e5benindustrier og ja en bankunion for at underst\u00f8tte euro-projektet. Etableringen af bankunionen kom i \u00f8vrigt p\u00e5 et passende tidspunkt for en stor tysk bank, som var kommet i store vanskeligheder. Men EU-politikerne havde forinden beroliget borgerne med, at vi ikke skulle v\u00e6re bange. Det blev sagt, at bankerne selv skulle betale, hvis der kom en ny bankkrise og at det ikke ville ikke f\u00f8re til h\u00f8jere skatter. Men til syvende og sidst blev det alligevel borgerne, der kom til at betale. F\u00f8rst gennem h\u00f8jere gebyrer, men dern\u00e6st gennem en statslig garanti. Bankunionen gik is\u00e6r udover folk med lavere indt\u00e6gter, som fik det sv\u00e6rere ved at f\u00e5 tingene til at h\u00e6nge sammen, og for at undg\u00e5 st\u00f8rre offentlig g\u00e6ld blev der sk\u00e5ret i velf\u00e6rden og skatten blev ogs\u00e5 sat op. Men EU-pr\u00e6sidenten var til geng\u00e6ld glad og det var direkt\u00f8rerne ogs\u00e5 i den store tyske bank. Redningsaktionen blev omtalt som en sejr for det europ\u00e6iske projekt.\u00a0 Danmark og Sverige havde dog klaret at holde sig uden for bankunionen, men med m\u00e5let om dannelsen af Europas Forenede Stater havde regeringerne accepteret at lovgivningen p\u00e5 bankomr\u00e5det ogs\u00e5 skulle bestemmes af EU.<\/p>\n

I Danmark og Sverige havde der v\u00e6ret stor st\u00f8tte i de nationale parlamenter for indlemmelse i Europas Forenede Stater. Men den folkelige modstand voksede konstant. En vigtig faktor var ogs\u00e5, at Storbritannien ikke var blevet isolerede efter landets udtr\u00e6den af EU. Alle dommedagsprofetier om, at Storbritannien ville blive opslugt af Fenrisulven eller at briterne ville ende med at bo i jordhuler efter deres udtr\u00e6den af EU var blevet gjort til skamme.<\/p>\n

Modstanden mod EU-staten voksede desuden over hele det politiske spektrum n\u00e5r sp\u00f8rgsm\u00e5let om Europas Forenede Stater var ude af posen. Folkebev\u00e6gelsen mod EU fik derfor flere medlemmer, og vi startede en landsd\u00e6kkende kampagne for en folkeafstemning.<\/p>\n

Den danske regering og flertallet i Folketinget fors\u00f8gte dog ikke at mods\u00e6tte sig et s\u00e5dant krav, da det stod klart, at EU \u00f8nskede overstatslige bef\u00f8jelser inden for flere nye omr\u00e5der, og ikke mindst, at Danmark skulle fuldt med i EU\u2019s forsvarspolitik og retspolitik. Ikke en gang regeringens bedste jurister kunne argumentere for, at der ikke var tale om suver\u00e6nitetsafgivelse.<\/p>\n

Den voksende modstand f\u00f8rte til, at afstemningen kom til at dreje sig om dansk tilslutning til den nye EU-forfatning eller dansk udtr\u00e6den af EU. EU-tilh\u00e6ngerne vurderede, at dette blev deres bedste chance for at f\u00e5 Danmark med i EU-staten. Det var simpelthen ikke muligt for dem, at f\u00e5 befolkningen med p\u00e5 at afskaffe de danske undtagelser, hvis de tog afstemninger om dem enkeltvis. Men en skr\u00e6mmekampagne om hvor galt det ville g\u00e5 for Danmark uden for EU, uden for f\u00e6llesskabet og uden nogen fremtid var deres bedste chance.<\/p>\n

Heldigvis lykkedes det ikke for dem. Folk var klogere end EU-toppen havde regnet med.<\/p>\n

Vi lever i dag uden for EU-staten. Det er vi glade for. Ligesom Canada kan samarbejde med USA, som en god nabo, kan de nordiske lande samarbejde med EU-staten. Norden og Canada har skattefinansieret velf\u00e6rd, mens EU-staten og USA har valgt forsikringsordninger.<\/p>\n

Vi har stadigv\u00e6k mange udfordringer og vi har brug for internationalt samarbejde. Folkebev\u00e6gelsens gamle slogan Ja til verden \u2013 Nej til EU holder stadigv\u00e6k.<\/p>\n

[Dette debatindl\u00e6g er bragt i den norske folkebev\u00e6gelse Nei til EU’s \u00e5rsbog “Europa 2027” i en norsk udgave. Vi var blevet bedt om at komme med et bud hvordan det vil g\u00e5 for Danmark, Norden og EU de n\u00e6ste ti \u00e5r. Her kan man l\u00e6se mere om bogen:\u00a0https:\/\/neitileu.no\/aktuelt\/juncker-uten-land <\/a>– og vores debatindl\u00e6g er ogs\u00e5 bragt i Nei til EU’s medlemsblad i en forkortet og norsk udgave:\u00a0https:\/\/neitileu.no\/aktuelt\/standpunkt-1-2018<\/a> ]<\/p>\n

\"\"<\/a>

Rina Ronja Kari og Lave K. Broch ser for sig, at hele Norden en dag er uden for EU.<\/p><\/div>\n

\"\"<\/a>

Nordiske flag ved Christiansborg. Foto: S\u00f8ren Svendsen\/Norden.org<\/p><\/div>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Rina Ronja Kari, medlem af EU-parlamentet for Folkebev\u00e6gelsen mod EU & Lave K. Broch, 1. suppleant til EU-parlamentet for Folkebev\u00e6gelsen mod EU Vi ville \u00f8nske, at luften var blevet ren, at fattigdommen var udryddet p\u00e5 jorden, at krige var noget man kun kunne l\u00e6se om i historieb\u00f8gerne, og at menneskerettigheder var en selvf\u00f8lge for […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1512,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[5],"tags":[271,49,56,40,270],"class_list":["post-1510","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-baggrund","tag-fremtid","tag-juncker","tag-norden","tag-norge","tag-vision"],"yoast_head":"\nEuropa \u00e5r 2027: Hele Norden takkede nej til EU-staten - Lave K. Broch<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/broch.dk\/?p=1510\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Europa \u00e5r 2027: Hele Norden takkede nej til EU-staten - Lave K. Broch\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Af Rina Ronja Kari, medlem af EU-parlamentet for Folkebev\u00e6gelsen mod EU & Lave K. Broch, 1. suppleant til EU-parlamentet for Folkebev\u00e6gelsen mod EU Vi ville \u00f8nske, at luften var blevet ren, at fattigdommen var udryddet p\u00e5 jorden, at krige var noget man kun kunne l\u00e6se om i historieb\u00f8gerne, og at menneskerettigheder var en selvf\u00f8lge for […]\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/broch.dk\/?p=1510\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Lave K. Broch\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2018-02-04T11:07:16+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2018-02-04T11:32:48+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/broch.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/02\/Norden.org-S\u00f8ren-Svendsen.jpeg\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"768\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"500\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:type\" content=\"image\/jpeg\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"LKB\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"13 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"http:\/\/broch.dk\/#website\",\"url\":\"http:\/\/broch.dk\/\",\"name\":\"Lave K. Broch\",\"description\":\"Lave K. Broch - 1. suppleant for Folkebev\u00e6gelsen mod EU\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"http:\/\/broch.dk\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\/\/broch.dk\/?p=1510#primaryimage\",\"url\":\"http:\/\/broch.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/02\/Norden.org-S\u00f8ren-Svendsen.jpeg\",\"contentUrl\":\"http:\/\/broch.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/02\/Norden.org-S\u00f8ren-Svendsen.jpeg\",\"width\":768,\"height\":500,\"caption\":\"Foto: S\u00f8ren Svendsen\/Norden.org\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/broch.dk\/?p=1510#webpage\",\"url\":\"https:\/\/broch.dk\/?p=1510\",\"name\":\"Europa \u00e5r 2027: Hele Norden takkede nej til EU-staten - Lave K. Broch\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"http:\/\/broch.dk\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\/\/broch.dk\/?p=1510#primaryimage\"},\"datePublished\":\"2018-02-04T11:07:16+00:00\",\"dateModified\":\"2018-02-04T11:32:48+00:00\",\"author\":{\"@id\":\"http:\/\/broch.dk\/#\/schema\/person\/0b1b907f06103074f781c640f327faea\"},\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/broch.dk\/?p=1510#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/broch.dk\/?p=1510\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/broch.dk\/?p=1510#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"http:\/\/broch.dk\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Europa \u00e5r 2027: Hele Norden takkede nej til EU-staten\"}]},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"http:\/\/broch.dk\/#\/schema\/person\/0b1b907f06103074f781c640f327faea\",\"name\":\"LKB\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"http:\/\/broch.dk\/#\/schema\/person\/image\/\",\"url\":\"http:\/\/2.gravatar.com\/avatar\/8addad0049d97bbe9eca920a1ff755e2?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"http:\/\/2.gravatar.com\/avatar\/8addad0049d97bbe9eca920a1ff755e2?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"LKB\"},\"url\":\"http:\/\/broch.dk\/?author=1\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Europa \u00e5r 2027: Hele Norden takkede nej til EU-staten - Lave K. Broch","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/broch.dk\/?p=1510","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Europa \u00e5r 2027: Hele Norden takkede nej til EU-staten - Lave K. Broch","og_description":"Af Rina Ronja Kari, medlem af EU-parlamentet for Folkebev\u00e6gelsen mod EU & Lave K. Broch, 1. suppleant til EU-parlamentet for Folkebev\u00e6gelsen mod EU Vi ville \u00f8nske, at luften var blevet ren, at fattigdommen var udryddet p\u00e5 jorden, at krige var noget man kun kunne l\u00e6se om i historieb\u00f8gerne, og at menneskerettigheder var en selvf\u00f8lge for […]","og_url":"https:\/\/broch.dk\/?p=1510","og_site_name":"Lave K. Broch","article_published_time":"2018-02-04T11:07:16+00:00","article_modified_time":"2018-02-04T11:32:48+00:00","og_image":[{"width":768,"height":500,"url":"https:\/\/broch.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/02\/Norden.org-S\u00f8ren-Svendsen.jpeg","type":"image\/jpeg"}],"twitter_card":"summary_large_image","twitter_misc":{"Skrevet af":"LKB","Estimeret l\u00e6setid":"13 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"WebSite","@id":"http:\/\/broch.dk\/#website","url":"http:\/\/broch.dk\/","name":"Lave K. Broch","description":"Lave K. Broch - 1. suppleant for Folkebev\u00e6gelsen mod EU","potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"http:\/\/broch.dk\/?s={search_term_string}"},"query-input":"required name=search_term_string"}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/broch.dk\/?p=1510#primaryimage","url":"http:\/\/broch.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/02\/Norden.org-S\u00f8ren-Svendsen.jpeg","contentUrl":"http:\/\/broch.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/02\/Norden.org-S\u00f8ren-Svendsen.jpeg","width":768,"height":500,"caption":"Foto: S\u00f8ren Svendsen\/Norden.org"},{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/broch.dk\/?p=1510#webpage","url":"https:\/\/broch.dk\/?p=1510","name":"Europa \u00e5r 2027: Hele Norden takkede nej til EU-staten - Lave K. Broch","isPartOf":{"@id":"http:\/\/broch.dk\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/broch.dk\/?p=1510#primaryimage"},"datePublished":"2018-02-04T11:07:16+00:00","dateModified":"2018-02-04T11:32:48+00:00","author":{"@id":"http:\/\/broch.dk\/#\/schema\/person\/0b1b907f06103074f781c640f327faea"},"breadcrumb":{"@id":"https:\/\/broch.dk\/?p=1510#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/broch.dk\/?p=1510"]}]},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/broch.dk\/?p=1510#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Hjem","item":"http:\/\/broch.dk\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Europa \u00e5r 2027: Hele Norden takkede nej til EU-staten"}]},{"@type":"Person","@id":"http:\/\/broch.dk\/#\/schema\/person\/0b1b907f06103074f781c640f327faea","name":"LKB","image":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"http:\/\/broch.dk\/#\/schema\/person\/image\/","url":"http:\/\/2.gravatar.com\/avatar\/8addad0049d97bbe9eca920a1ff755e2?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"http:\/\/2.gravatar.com\/avatar\/8addad0049d97bbe9eca920a1ff755e2?s=96&d=mm&r=g","caption":"LKB"},"url":"http:\/\/broch.dk\/?author=1"}]}},"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/broch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1510"}],"collection":[{"href":"http:\/\/broch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/broch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/broch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/broch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1510"}],"version-history":[{"count":4,"href":"http:\/\/broch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1510\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1516,"href":"http:\/\/broch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1510\/revisions\/1516"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/broch.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1512"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/broch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1510"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/broch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1510"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/broch.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1510"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}