af Lave K. Broch, 1. suppleant til EU-parlamentet for Folkebev\u00e6gelsen mod EU<\/p>\n
Den 25. marts er 60-\u00e5rs-dagen for underskrivelsen af Rom-traktaten, og dermed dagen, hvor EF blev f\u00f8dt. Det vil EU gerne fejre, og EU-toppen vil desuden i forbindelse med fejringen pr\u00e6sentere nye planer for Unionen. Folkebev\u00e6gelsen mod EU b\u00f8r derimod bruge dagen til at synligg\u00f8re hvorfor det var rigtigt, at Folkebev\u00e6gelsen sagde NEJ til EF-medlemskab i 1972, og hvorfor NEJ forsat m\u00e5 v\u00e6re svaret p\u00e5 hvorvidt Danmark fortsat skal v\u00e6re med i EU.<\/p>\n
Det helt grundl\u00e6ggende problem med EF dengang, og fortsat er problemet med EU i dag er, m\u00e5let om en stadig sn\u00e6vrere union<\/i>. I Rom-traktaten blev union ganske vist oversat til sammenslutning. Men det er tydeligt efter alle disse \u00e5r, at EU konsekvent tilstr\u00e6ber en centralisering af magt, hvilket er til stor skade for vores demokrati og for borgerne i Danmark og alle de andre EU-lande.<\/p>\n
Tager man temperaturen p\u00e5 den 60-\u00e5rige f\u00f8dselar, s\u00e5 er helbredet ikke s\u00e5 godt. 118 millioner EU-borgere trues af fattigdom og social udst\u00f8delse. Storbritannien er p\u00e5 vej ud af EU, og i flere lande er der ogs\u00e5 modstand mod EU\u2019s udvikling. Men det er jo egentlig ikke noget nyt. En betragtelig del af Rigsf\u00e6llesskabet – Gr\u00f8nland – meldte sig ud af EF allerede i 1985, og vi har i Danmark leveret tre folkeafstemninger, hvor det blev nej til mere union (1992 om Maastricht, i \u00e5r 2000 om euroen og 2015 om overstatslig retspolitik).<\/p>\n
EU har dog indtil videre klaret de store mavepustere, og hver gang ser det ud til at opskriften fra EU-eliten, er, at kursen ligger fast. M\u00e5let er stadigv\u00e6k en sn\u00e6vrere union. Danske EU-positive partier er dog begyndt at tale om et slankere EU. Men sjovt nok har jeg ikke h\u00f8rt dem fort\u00e6lle hvilke omr\u00e5der, der skal tages tilbage fra EU.<\/p>\n
EU-kommissionen er i anledning af 60-\u00e5ret kommet med fem scenarier for det fremtidige EU. Alle de fem scenarier mangler visioner om borgerinddragelse og mere demokrati. Selv om nogle af dem kan indeholde positive elementer, hvor der tales om et slankere EU, s\u00e5 tror jeg ikke, at det ender med reelle og grundl\u00e6ggende reformer, hvor magt flyttes tilbage til medlemslandene, og hvor der laves et reelt opg\u00f8r med det demokratiske underskud. Til geng\u00e6ld tror jeg, at Jean-Claude Juncker & Co. vil g\u00f8re alt de kan for, at EU skal styrkes.<\/p>\n
Et af de omr\u00e5der, hvor EU ser ud til at have store ambitioner, er inden for det forsvars- og sikkerhedspolitiske omr\u00e5de. Ved \u00e5bningen af det seneste \u00e5rsm\u00f8de for EU\u2019s forsvarsagentur i november 2016 sagde EU\u2019s udenrigschef, Federica Mogherini: \u201dTil marts 2017 fejrer Europa 60-\u00e5ret for underskrivelsen af Rom-traktaten. Det er et godt tidspunkt til at have en konkret implementeringsproces k\u00f8rende, og til at levere integration inden for forsvarsomr\u00e5det. For 60 \u00e5r siden troede vores forf\u00e6dre p\u00e5, at et forenet Europa m\u00e5tte bygge p\u00e5 to s\u00f8jler: Et \u00f8konomisk samarbejde og et forsvarssamarbejde. De vidste, at en \u00e6gte Union ikke alene kan bygge p\u00e5 integration af markeder. De havde ret, men alligevel fejlede de. 60 \u00e5r senere mener jeg, at den oprindelige m\u00e5ls\u00e6tning er blevet endnu mere relevant\u201d (min overs\u00e6ttelse).<\/i><\/p>\n
Lad os g\u00f8re alt vi kan for alt vi kan for at holde Danmark ude af den m\u00e5ls\u00e6tning. Danmark skal ikke blive en del af en EU-superstat med eget forsvar. Danmark b\u00f8r f\u00f8lge Storbritannien ud af EU.<\/p>\n
—<\/p>\n